dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi
Foto: Colourbox

Succes med elektronisk afstemning til ældrerådsvalg

Borgerne i seks kommuner havde i år mulighed for at stemme elektronisk. Forsøget blev en stor succes med 13.000 stemmer afgivet over nettet
14. NOV 2013 13.07

Aldrig før har så mange kommuner givet deres borgere mulighed for, at stemme elektronisk til et ældrerådsvalg. Det gjaldt blandt andet i Aarhus, Kolding og Gentofte, hvor i gennemsnit hver tredje stemme blev afgivet over nettet - og det bliver ikke sidste gang, at de ældre får denne mulighed.

- Vi er overbevist om, at vi også næste gang anbefaler elektronisk afstemning. Jeg stemte selv elektronisk fordi det er lettere, at så mange andre har gjort det samme viser, at folk på 60+, på trods af den gennerelle opfattelse, er fortrolige med det tekniske og har tillid til den elektroniske stemmeafgivelse, siger formand Ivan A.D. Johansen fra Kolding Ældreråd.

De seks kommuner kombinerede muligheden for at stemme digitalt med den traditionelle stemmeseddel af papir, så de ældre kunne vælge den stemmemulighed, de var mest tryg ved.

Forvekslede felter
Det elektroniske afstemningssystem blev leveret af danske Assembly Voting, der er Danmarks største leverandør af elektroniske valg. Assembly Voting håndterede også valgenes supporttelefoner og fik herigennem et godt indtryk af systemets modtagelse blandt de ældre:

- Der var fortrinsvis tale om meget enkle, tekniske spørgsmål. Ikke sjældent handlede de ældres udfordringer eksempelvis om forskellen på browserens søgefelt og adressefeltet - og ikke så ofte om selve afstemningsproceduren, siger IT direktør i Assembly Voting, Mikkel Leffers Svendstrup.

De fleste henvendelser til supporttelefonen var fra borgere over 80 år, og den ældste vælger, som rådgivningen talte med, var 92 år.

 

kil

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/succes-med-elektronisk-afstemning-til-aeldreraadsvalg

GDPR