dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi
Der kan godt gå seks uger imellem første og andet vaccinestik, uden at beskyttelsen mod virus bliver mindre.
Sameer Al-Doumy, Ritzau Scanpix

Sundhedsstyrelsen: Andet vaccinestik kan vente op til seks uger

Sundhedsstyrelsen har ændret sine anbefalinger, men vil ikke gå så langt som Storbritannien.
4. JAN 2021 15.29

Ifølge Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger kan der gå op til seks uger mellem første og andet vaccinestik mod corona.

Det siger direktør hos Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm.

- Vi har sammen med Lægemiddelstyrelsen kigget ned i dokumentationen for både Pfizer- og også Modernavaccinen, som vi forventer bliver godkendt snart. Her kan vi se i dokumentationsgrundlaget, at man kan gå op til seks uger mellem hvert stik. Det skriver vi i vores opdaterede retningslinjer, siger han.

Han understreger, at man ikke bør vente mere end tre til fire uger, som det hidtil har været anbefalet, hvis man kan undgå det.

Vil ikke gøre som Storbritannien

For nylig har Storbritannien meddelt, at man vil vente med at give anden dosis af vaccinen til 12 uger efter første dosis. Men der ikke dokumentation for, at det giver den samme beskyttelse, siger Søren Brostrøm.

- Hvis man går længere end seks uger, så kan vi ikke se den videnskabelige dokumentation for, at man med sikkerhed bliver beskyttet. Derfor kan vi ikke anbefale det, siger han.

Af samme grund vil man heller ikke forsøge sig med at give forskellige vacciner til de samme mennesker, som Storbritannien ifølge Søren Brostrøm også har tænkt sig.

- Jeg kan også forstå, at man vil blande vaccinerne i Storbritannien, så andet stik kan være en anden vaccine end første stik. Det vil vi heller ikke gøre i Danmark, siger han.

Heller ikke hos Lægemiddelstyrelsen kan man se nogen dokumentation for, at det er lige så sikkert at vente med at give anden vaccine 12 uger efter den første vaccination.

- De fleste er undersøgt med tre ugers mellemrum mellem stikkene. Man kan trække den lidt længere inden for godkendelsesgrundlaget. Men bestemt ikke de 12 uger, som det har været nævnt i England. Det kan vi på ingen måde anbefale, siger Thomas Senderovitz, der er direktør i Lægemiddelstyrelsen.

Ritzau

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/sundhedsstyrelsen-andet-vaccinestik-kan-vente-op-til-seks-uger

GDPR