dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Suspenderet leder er pludselig død

Lederen af Plejecenter Amaliehaven, Steen Aage Maj Jørgensen er pludselig død
KORT NYT
14. AUG 2014 11.58

SØNDERBORG: Offentligheden får aldrig få at vide, om Sønderborg Kommune gjorde ret i at fritage ham fra tjeneste og indlede en sag, der kunne ende med fyring. Eller om han kunne have nøjedes med at få en advarsel efter at have undladt at uddele valgkort til beboerne på plejehjemmet. For Sønderborg Kommune lukker nu sagen, skriver JydskeVestkysten.

- Det er en ulykkelig hændelse, og vi vil forholde os til de efterladte som ved ethvert andet dødsfald blandt kommunens ansatte, siger Bente Larsen, kommunens senior- og sundhedschef.

Sønderborg Kommune valgte at indlede tjenestemandssag mod Steen Aage Maj Jørgensen, da det kom frem, at Amaliehaven i Augustenborg havde tilbageholdt valgkort forud for EU-afstemningen 25. maj. Kun seks ud af 57 beboere fik deres kort. Resten fik at vide, at de kunne hente dem på kontoret, men på valgdagen var kontoret låst.

Steen Aage Maj Jørgensen forklarede, at det var sket af hensyn til de demente, der let kunne blive forvirrede og usikre. Men historien gik landet rundt, og indenrigsminister Margrethe Vestager forlangte en redegørelse. To dage efter var han suspenderet, og afgørelsen i sagen trak ud på grund af sommerferie.

 

kil

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/suspenderet-leder-er-pludselig-doed

GDPR