Ifølge en ny rapport fra Socialt Udviklingscenter, SUS, får små børn med sprogvanskeligheder ikke støtte nok. Mange kommuner har tilbud, der støtter børns sprog, kommunikation og læselyst, men der er stor ulighed på tværs af landet, når det kommer til social- og læringsmæssige indsatser for børn med sproglige vanskeligheder. Det skriver SUS.
Rapporten viser store forskelle allerede fra etårsalderen. Børnene med tidligere sprogvanskeligheder klarer sig dårligere i folkeskolens afgangsprøve, trives dårligere i skolen og rammes af psykosociale problemer oftere end andre børn. Derudover er der en ulighed i børnenes adgang til bøger og højtlæsning, og ifølge SUS er der belæg for, at børn fra hjem med bøger og læsning kommer til at klare sig bedre. SUS har 11 anbefalinger til at styrke indsatsen:
- Udnyt dagtilbuds unikke rolle bedre
- Sørg for børnelitteratur af høj kvalitet i alle daginstitutioner
- Understøt en bredere tilgang til tidlig indsats, særligt på pædagoguddannelserne
- Etabler samarbejde med sundhedsaktører om tidlig opsporing og forældreinddragelse
- Styrk bøgernes og højtlæsningens rolle på socialområdet
- Styrk frivillighed og civilsamfund
- Hold fokus på forankring og bæredygtighed
- Stil bøger på flere sprog og med forskellig repræsentation til rådighed
- Få mere ny børnelitteratur ud at leve
- Uddan æstetiske vejledere i daginstitutionerne
- Skab en stærkt national læseforening
mh
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.