Tidligere anbragte i særforsorgen får regeringsundskyldning 8. maj

Tidligere anbragte i sær- og åndssvageforsorgen, der er blevet udsat for overgreb og mangelfuld omsorg, får en officiel undskyldning fra regeringen 8. maj. Det skriver Social-, Bolig og Ældreministeriet i en pressemeddelelse.

Undskyldningen kommer på baggrund af en historisk udredning fra april 2022. Den viste, at der var begået en lang række overgreb på anbragte borgere i særforsorgen mellem 1933 og 1980.

- De tidligere anbragte i sær- og åndssvageforsorgen har ventet længe på en undskyldning, som jeg er glad for endelig at kunne give på regeringens vegne, siger social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

- Det er skæbner og historier, som har berørt mig dybt, og som det er vigtigt, vi lytter på og lærer af. Derfor er det eneste rigtige også at give en undskyldning fra statens side til de mennesker, der i statens varetægt blev udsat for horrible overgreb, der også dengang var ulovlige, siger ministeren.

I alt har omkring 27.500 personer været anbragt i perioden, men det er uvist, præcis hvor mange af dem der stadig lever. Undskyldningen fra ministeren kommer til at finde sted ved et arrangement på Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg.

Tilbage i september 2022 meddelte daværende social- og ældreminister Astrid Krag (S), at en undskyldning var på vej. Men efterfølgende kom der et folketingsvalg, og først i marts i år meddelte den nye SVM-regering, at den holder fast i planerne om en officiel undskyldning, som den tidligere S-regering havde igangsat.

Også døve og blinde

Særforsorgen, der før i tiden blev kaldt åndssvageforsorgen, havde ansvar for borgere, som dengang blev betegnet som åndssvage. Det kunne være personer med en intelligenskvotient under 75, døve, blinde, fysisk handicappede, talehæmmede eller epileptikere.

De overgreb, som de anbragte borgere blev udsat for, tæller vold, seksuelle overgreb og unødig brug af magt som fiksering eller indespærring.

I 2019 fik drengene fra børnehjemmet Godhavn en officiel undskyldning af statsminister Mette Frederiksen (S). De var blevet udsat for overgreb i perioden 1946 til 1976.

I december 2020 gav Mette Frederiksen en skriftlig undskyldning til seks nulevende af de 22 grønlandske børn, der blev sendt til Danmark i 1951. Her blev de en del af et forsøg, der fik store menneskelige konsekvenser, blandt andet fordi de mistede båndene til deres familier og Grønland.

I marts sidste år blev de seks personer inviteret til et officielt undskyldningsarrangement.

Mette Frederiksen nævnte tilbage i 2019 eksempelvis også "pigerne på Sprogø", som nu er blandt dem, der får en undskyldning efter udredningen. Det var med henvisning til en kvindeanstalt på Sprogø. På anstalten blev pigerne blandt andet udsat for tvangssterilisation.

/ritzau/