Underdanmarks handlingsstærke

Zornig, Lindholm og Turéll:
Underdanmarks jægersoldater - om at hjælpe brændte børn til at bryde mønsteret, Gyldendal 2015

Bogen er et stærkt vidnesbyrd om, at det for nogle er muligt, trods alle odds imod sig, at bryde ud af barndommens familiemæssige svigt. Der er her tale om en samtalebog med ti voksne supermønsterbryder, der har rejst sig fra en barndom præget af forældrenes vold, håbløshed og/eller misbrug, til at blive hele voksne mennesker med udpræget succes inden for erhvervsliv, videnskab eller politik.
Det er såkaldte sociale mønsterbryderes, som statistikken desværre ser alt for få eksempler på.

Derfor er det også interessant at se, hvad det er, der har gjort dem til det, de er i dag. Hvilke faktorer har udløst at lige netop dem, og ikke de andre, blev mønsterbrydere? Og hvilken social og mental bagage bærer de stadig rundt på i dag?

Det er nogle af de spørgsmål, som de tre forfattere forsøger at give et svar på.
Det gør de ganske kompetent, og man kommer godt rundt om ti meget personlige fortællinger. Ti meget spændende og indlevende beretninger, der på elegant vis er flettet ind i hinanden - alt efter hvilke tema, der er oppe at vende i bogen.

Det kan være stærke minder fra personernes tidlige barndom, om forældre der måske havde viljen, men slet ikke evnen til at tage sig ordentlig af deres børn. Det kan såmænd også være barnets egen skam over livet inden for familiens egne fire vægge. Det kan derudover i udtalt grad være løgnen som værn mod hverdagens fortrædligheder. Tydeligt er det også, at den manglende synlighed ved at være barn i hjemmene har været yderst udbredt. Ja, i det hele taget den manglende kærlighed i deres opvækst.

Intet flæberi
Fælles for mønsterbryderne har været, at de alle sammen havde en vilje ud over det almindelige til at ville bryde ud af forældrenes selvdestruktive roller. Om viljen havde været tilstrækkelig får man ikke svar på, for fælles for disse mønsterbrydere har været, at de også havde et godt hoved, og at de forstod at bruge det. For uanset deres forskellige adfærdsmønstre var mønsterbryderne alle sammen intelligente børn, kvikke i optrækket. De fleste havde usædvanligt nemt ved at tilegne sig viden.

Temaerne i bogen er mange, men forfatterne, eller for den sags skyld interviewpersonerne, forfalder ikke til flæberi. Historierne bliver sat ind i en socialpolitisk sammenhæng, og der forsøges hele tiden at blive trukket tråde op til nutiden, for at se om ting blev gjort godt nok, eller om indsatser - eller mangel på samme - ville have gjort en forskel.

Et helt generelt træk ved de portrætterede mønsterbrydere er, at de i dag er yderst taknemmelige over for de voksne, der på et tidspunkt i deres unge liv så bag deres usympatiske adfærd og mødte dem med forståelse og åbenhed. Mødet med en 'vigtig anden', en voksen person der på et eller andet tidspunkt tager barnet eller den unge til sig uden fordomme, spiller en helt afgørende rolle for ni ud af ti mønsterbrydere.

Lyvebarnet og snotungen
En voksen der kan se igennem lyvebarnet, snotungen, slås- og konfliktbarnet, trodsbarnet samt alle de andre negative adfærdsformer. En voksen der møder barnet uden ynk, klynk og bebrejdelser, men som kan se igennem barnets ubehagelige og adfærdsmæssige skjold, og ind til både talent og passion. Denne voksne kan barnet respektere og se op til. Det er den relation, der er en af drivkræfterne bag viljen til mønsterbrud.

Det er ikke videnskab, men yderst relevant, når nutidige sociale indsatser skal vurderes på grundlag af konkrete og historiske erfaringer. Det må da være muligt at lære af fortiden. Om ikke andet så for at undgå fortidens fejl.

Ud over hårrejsende historier fra interviewpersonernes barn- og ungdom, er der meget godt at hente fra deres videre færden ud i livet. Flere har dog en del brudte forhold i bagagen, da deres indbyggede overlevelsesinstinkt har været særligt dominerende. På den måde kan der godt ligge noget socialdarwinistisk Survival of the Fittest i en del af de levnedsbeskrivelser, der bliver præsenteret i bogen.
Men hvorom alting er, så kæmper flere af mønsterbryderne stadig med deres indre dæmoner, hvilken skikkelse, de så end kommer i.

Mestre i selvledelse
Et fællestræk ved flere af mønsterbryderne er, at de er mestre i selvledelse. Bogen sammenligner dem faktisk med succesfulde topledere i erhvervslivet. De har mange af de samme personlige egenskaber: De er strategiske, de har en stor risikovillighed, stor vedholdenhed, stærke og kompromisløse værdinormer, stærk i kommunikation og personlighed, behersker stor arbejdskapacitet og ikke mindst er de gode til at forfølge det mål, som de har sat sig.

Bogen slutter af med at reflektere over, hvordan man kan inddrage den viden som mønsterbryderne leverer, for at få flere børn til at gennembryde lydmuren - fra udsat til udset.