

VALLENSBÆK: Vallensbæk har i de landsdækkende fordelinger af flygtninge tidligere prøvet både at have et lille antal og et rundt nul. Den nye fordeling for 2016 fra Udlændingestyrelsen placerer 10 flygtninge i Vallensbæk, der dermed ikke næste år vil være såkaldt nul-kommune.
Det samlede antal, der fordeles, er det samme i 2016 som i fordelingen for 2015, nemlig 12.000, mens den interne fordeling mellem de fem regioner er ændret lidt op og ned.
For 2016 er der fem kommuner, der fortsat er nulkommuner: København, Brøndby, Ishøj, Albertslund og Høje-Taastrup. En omstændighed, der bl.a. fra de røde partier i Aarhus er blevet anfægtet - de har ønsket, at København også skulle modtage, men sådan blev det ikke. Borgerlige partier i Aarhus ønskede i den samenhæng, at Aarhus ligesom København skulle være nulkommune, men sådan blev det heller ikke.
De største antal flygtninge skal modtages af Aalborg med 642 og Aarhus med 587. I år har Aalborg også flest nemlig 587, og Aarhus næstflest - 515.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.