dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi
Foto: Colourbox

Vejle har succes med jobdating

Medarbejdere i Vejle kan pille en dag ud af kalenderne og besøge en anden arbejdsplads efter eget valg

VEJLE: 'Det er utroligt, så meget inspiration man kan hente på en enkelt dag'. Den erfaring har en del medarbejdere i Vejle Kommune gjort, efter at de har prøvet at JobDate.

- Det var fantastisk spændende og lærerigt, og der var flere ting, som jeg synes, vi kan bruge derhjemme, fortæller hun. Blandt andet har de meget struktur på deres arbejde, og fordelingen af opgaver mellem medarbejderne var meget klar. De arbejder meget med sanserne. Og det var specielt deres arbejde med billeder/ piktogrammer, jeg var interesseret i. Det er et rigtig godt værktøj, hvis børnene kun har lidt eller intet verbalt sprog, fortæller Rikke Rendboe Nielsen, pædagog i en vuggestue, der besøgte specialinstitutionen Solen.

Trivsel og tryghed
En af de ledere, som sagde ja til en medarbejder, der gerne ville ud at se sig om, er Jacob Mørch Sørensen. Han er leder af Vestcentret i Give, hvor pædagog Marianne Kompen arbejder:

- Det handler om at sikre medarbejdernes trivsel, og vil de gerne faglig udvikling til glæde for dem selv og arbejdspladsen, skal de vid udstrækning bakkes op. For de kommer tilbage med nye tanker, ny energi og inspiration, siger Jacob Mørch Sørensen.
Han har nogle bud på, hvorfor ikke flere har gjort brug af de første runder med JobDating.

- Erfaringer fra andre kommuner, der har prøvet noget lignende viser, at den største hurdle var forholdet mellem leder og medarbejder. Hvis det ikke er godt, kan medarbejderen frygte, at lederen vil tolke en forespørgsel om at JobDate som et udtryk for, at medarbejderen ikke er tilfreds med sin arbejdsplads og kigger efter et nyt job, siger Jacob Mørch Sørensen.

 

Efterårets jobdating var den tredje i rækken, og der deltog 15 medarbejdere.

I løbet af foråret bliver der en ny runde JobDating. Alle ansatte i Vejle Kommune kan i princippet gøre brug af muligheden. Det skal dog aftales med den enkelte leder. Der kan ydes lønkompensation til vikardækning fra Faglig stoltheds-puljen.

kil

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/vejle-har-succes-med-jobdating

GDPR