Veteraner med posttraumatisk stress (PTSD) får nu mulighed for at få en 'second opinion' - man får en sekundær læges mening - hos en specialist i psykiske sygdomme.
I 2014 indførtes en særlov, der lempede dokumentationskravet og dermed gav flere veteraner mulighed for at få anerkendt PTSD som en arbejdsskade. Nu skal der fokuseres på at styrke selve sagsbehandlingen af veteranernes arbejdsskadesager.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) skal indhente denne second opinion i de sager, hvor det vurderes, at veteranens PTSD ikke skyldes udsendelsen, og derfor ikke kan føre til erstatning. Det betyder, at AES ikke kan afvise en sag om PTSD, uden at veteranen er tilset af en ekstra speciallæge udover sin egen.
Millioner til forbedringer
Initiativet med Veteranpakken bunder i, at Beskæftigelsesministeriet kort før jul igangsatte en gennemgang af sagsbehandlingen for veteraner. Det skyldes b.la., at en række veteraner og deres organisationer har kritiseret, at der er tidligere udsendte soldater med PTSD, der ikke kan forstå, hvorfor de ikke kan få erstatning.
Så derfor skal der nu fokus på sagsbehandlingen. I forbindelse med de kommende satspuljeforhandlinger ønsker regeringen at afsætte 10 mio. kr. til at nedbringe sagsbehandlingstiden i veteranernes arbejdsskadesager kraftigt.
Derudover skal der igangsættes en undersøgelse af, om sagsbehandlingen sker i overensstemmelse med reglerne på området.
Som det sidste led i Veteranpakken skal lægeerklæringerne forbedres. Det betyder, at regeringen vil anmode AES om at hæve kvaliteten af de lægeerklæringer, som bruges i veteransagerne.Det sker for at sikre, at afgørelserne træffes på et lægefagligt grundlag, der til fulde tager højde for de særlige belastninger, som veteraner har været udsat for.
sl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.