HADERSLEV: En 24-årig mand er blevet idømt seks måneders ubetinget fængsel for vold og trusler mod to skolelærere, der fandt sted den 20. september i år på Sønder Otting Skole i Haderslev. Manden fik dommen torsdag ved Byretten i Sønderborg, skriver Jyllands-Posten.
De to lærere blev opsøgt af en gruppe mænd på skolen. Ifølge politiet udviklede der sig en voldsepisode mod de to lærere. Den dømte 24-årige tildelte den ene lærer flere knytnæveslag, mens en anden lærer blev skubbet. Begge lærere blev efterfølgende behandlet på skadestuen, men kunne sendes hjem efter behandling.
Den 24-årige tiltalte erkendte i retten dele af punkterne i anklageskriftet. Han har dog udbedt sig betænkningstid i forhold til at anke sagen. Manden er dømt i henhold til straffelovens paragraf 119 om vold mod offentligt ansatte og straffelovens paragraf 123 om trusler mod vidner.
sl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.