dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
DK Debat
1000 flere stod uden arbejde i december

1000 flere stod uden arbejde i december

Ledigheden steg i december med 1000 personer, så den udgjorde 87.000 med årets udgang.
31. JAN 2024 8.35

Ledigheden fortsatte med at stige i december, hvor køen af danskere voksede med 1000 personer. Det viser Danmarks Statistiks månedlige opgørelse af ledigheden.

De sammenlagt 87.00 ledige danskere svarer til en arbejdsløshedsprocent på 2,9, hvilket er uændret i forhold til november.

Det er 15. måned i træk, at ledigheden er steget. Men sammenlignet med perioden før corona, hvor ledigheden lød på 3,7 procent, er der ingen dramatik i tallene.

- Beskæftigelsen er igennem det seneste år vokset endnu kraftigere end ledigheden, og samlet set er der kommet flere ud på arbejdsmarkedet. Blandt andet har flere indvandrere og kontanthjælpsmodtagere fået foden inden for døren, og det er kun positivt, siger Erik Bjørsted, der er cheføkonom i Dansk Metal.

Vil fortsat stige

Hos Lederne tror cheføkonom Mette Hørdum Larsen, at ledigheden vil fortsætte med at stige i 2024.

- Men det tyder på, at den økonomiske afmatning forbliver mild, og derfor skal vi heller ikke frygte en voldsom nedtur på arbejdsmarkedet, siger hun.

Antallet af kontanthjælpsmodtagere er uændret, og derfor er der altså kommet 1.000 flere dagpengemodtagere.

Ledigheden er lavest i Nordsjælland, hvor den udgør 2,1 procent. I den anden ende af spektret finder man København med en ledighedsprocent på 3,5 procent.


/ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.