ODENSE: I 2021 stævnede fire søstre Odense Kommune for 1,2 mio. kr. for ikke at gribe ind, da de blev mishandlet af deres mor. Retssagen begyndte i sidste uge. Under pigernes opvækst havde både skole, fædre og mormor slået alarm flere gange om morens behandling af børnene. Der skulle faktisk 16 underretninger til, før moren blev anholdt, skriver Fyens Stiftstidende.
Ifølge en afdelingsleder i Børne- og familierådgivningen kan en sag dog ikke vurderes på antallet af underretninger: "En konkret hændelse kan sagtens afstedkomme mange underretninger, og antallet er ikke proportionalt med bekymringsgraden. Det er ofte forældre og deres netværk, som underretter på hinanden," siger hun i retten.
Morens mishandling af børnene stod på fra 1996 og frem til 2020, ifølge dommen, men kommunen politianmeldte først moren i november 2020, og i februar 2021 blev moren idømt to års fængsel for sin voldsomme behandling af døtrene.
De to ældste døtre har blandt andet beskrevet opvæksten som "et dukkehjem", hvor de var "morens marionetdukke". Fyens Stiftstidende kan derudover berette, at moren også flere gange har ønsket nogle af børnene døde.
Da moderen blev dømt, fik de fire søstre hver 30.000 kr. i godtgørelse. På nuværende tidspunkt er det ikke oplyst, hvornår der afsiges dom.
apo
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.