dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
DK Debat

Aarhus hjælper enlige forsørgere, der ikke selv har søgt børnetilskud

Mens den ordinære børne- og ungeydelse bliver udbetalt automatisk, så skal enlige forsørgere selv ansøge om den ekstra ydelse hos Udbetaling Danmark.

AARHUS: I dag sender Aarhus Kommune over 2.300 breve ud med et spørgsmål: "Er du enlig forsøger? – så har du måske mulighed for at få 12.000 kroner ekstra. Det kan vi hjælpe dig med."

Danmark er et velorganiseret velfærdssamfund, hvor offentlige myndigheders datasystemer holder styr på personoplysninger og udbetaling af velfærdsydelser. Men på nogle områder er der ikke mulighed for at samkøre data, og det kan betyde, at enkelte grupper kan gå glip af en ydelse.

Det gælder for eksempel gruppen af enlige forsørgere, som er berettiget til en ekstra ydelse – det såkaldte børnetilskud - på årligt over 12.000 kr. fra staten. For mens den ordinære børne- og ungeydelse bliver udbetalt automatisk, ja så skal enlige forsørgere selv ansøge om den ekstra ydelse hos Udbetaling Danmark. 

Nødt til at skrive til alle

Borgmesterens Afdeling har fundet godt 2.300 personer, som ser ud til at være enlige forsørgere men som ikke får ydelse. Kommunen kan ikke vide, hvem der reelt er berettiget, da kommunerne ikke har adgang til oplysninger fra Udbetaling Danmark og derfor ikke kender til dem, der har ansøgt og fået afslag eller har oplysninger om, hvem der reelt ikke er enlige.

Derfor er kommunen altså nødt til at skrive til alle, der ser ud til at være enlige forsørgere velvidende at nogle af dem altså ikke er det og/eller har ansøgt og fået afslag på tilskuddet.

Aarhus Kommune har leveret den samme service i både 2022 og 2021, første år førte det til, at 363 enlige forsørgere efterfølgende registrerede sig hos Udbetaling Danmark - svarende til 16 procent af dem, der fik brevet - med samlet 472 børn under 18 år.

For den enlige forsørger kan det betyde en del penge. En enlig forsørger med ét barn får kvartalsvist kr. 3.146. Derudover får man kvartalsvist kr. 1.558 for hvert yderligere barn. 

ka

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.