Når en ægtefælles indkomst skal modregnes i kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse, så gælder det kun pengeindkomst, fastslår Ankestyrelsen i en principafgørelse. Et løngode som fri bil eller fri telefon har nok en beskatningsværdi, men 'medfører ikke i sig selv et højere kontant beløb til rådighed til forsørgelse', og derfor må det ikke trækkes fra i hjælpen.
Principafgørelsen er truffet med baggrund i en konkret sag, hvor kommunen netop havde modregnet ægtefællens arbejdsgiverbetalte bil og telefon. Den afgørelse underkender Ankestyrelsen, og siden det sker med en principafgørelse, er det hermed en praksis, som alle kommuner skal rette ind efter.
I vurderingen af sagen har Ankestyrelsen lagt vægt på, at ægtefællens bil- og telefonordninger ikke kan konverteres til et pengebeløb. Derimod tilægges det ikke betydning, hverken at ordningerne potentielt kan give husholdningen en besparelse på telefon- og transportudgifter, eller at beskatningen af ordningerne giver et lavere rådighedsbeløb til forsørgelse.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.