
AARHUS: I Aarhus tilfalder præmien på 25.000 kr. pr. job de dagtilbud, skoler eller andre arbejdspladser, som ansætter medarbejdere i akutjob.
Rådmand for Børn og Unge, Kristian Würtz (S) har sammen med de faglige organisationer og Børn og Unges ledere aftalt en fælles indsats til gavn for ledige, som risikerer at miste dagpengene. Indsatsen er et led i at opfylde regeringens mål om at synliggøre akutjob til de ledige, som står over for at falde for dagpengegrænsen, lyder det fra kommunen.
Aftalen betyder, at alle barselsvikariater og vikariater for langtidssyge medarbejdere på Børn og Unges område bliver slået op på den offentlige jobportal Jobnet.dk.
I alt skal Aarhus Kommune finde 180 job. Blandt Børn og Unges ca. 12.500 medarbejdere er der cirka 30 nye barsler hver måned. Dertil kommer, at der løbende er cirka 50 langtidssygemeldte. På den baggrund oprettes der løbende vikariater af længere varighed i Børn og Unge.
I regeringens finanslovsaftale er afsat en præmie på 25.000 kr. pr. job, som i Aarhus tilfalder de dagtilbud, skoler eller andre arbejdspladser, som ansætter medarbejdere i akutjob.
I dag er der 530 akutjob slået op.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.