dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi
Foto: Colourbox

Fordelingsnøgle tager ikke højde for ledighedsbyrde

Der er begyndt at dukke tal op hos kommunerne på, hvor mange akutjob de hver især skal tilvejebringe. Modellen bygger på indbyggertal - ikke antallet af ledige
16. NOV 2012 13.20

Inden for de sidste par uger er der dukket tal op i medier og i pressemeddelelser hos de enkelte kommuner, om hvor mange akutjob man hver især skal stå for. 'Vejle skal oprette 57 akutjob for at leve op til aftalen med regeringen', 'Morsø har forpligtet sig på 13 akutjobpladser', 'mindst 180 langtidsledige skal ansættes i Aarhus' osv.

Ifølge KL er der ikke skabt en egentlig fordelingsnøgle til at brede ansvaret ud for de 3000 job, som kommunerne under samlet hat skal lancere inden 1. juli 2013.
Og i Jobcenter Vejle kan jobcenterchef Michael Pettersen også slå fast, at der er tale om en simpel maskinel udregning, som nogle kommuner har valgt at gøre brug af.

Tager man Vejle som eksempel, så udgør kommunens borgere 1,94 procent af det samlede antal borgere i kommunerne – og med en division op i de 3000 akutjob giver det Vejle et ansvar for at tilvejebringe 57 akutjob.

- Modellen tager jo ikke højde for, hvor uligheden for antal ledige er størst, og den tager heller ikke højde for, at job bedst besættes med dem med de rette kompetencer til jobbet. Men tallet giver alene en indikation af en fordeling på landets kommuner, siger Michael Petterson til dknyt.

I modsætning til kommunerne besluttede Danske Regioners bestyrelse kort tid efter, aftalen om akutjob var indgået, at fordele de 800 akutjob ud på de fem regioner efter antallet af årsværk – dvs. fuldtidsstillinger – i den enkelte region.


 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/fordelingsnoegle-tager-ikke-hoejde-for-ledighedsbyrde

GDPR