Efter flere ophævede sager:
Ankestyrelsen understreger krav til anbringelse uden samtykke

Danske kommuner har siden den 1. januar 2024 kunnet tvangsfjerne og tvangsbortadoptere ufødte børn umiddelbart efter fødslen og uden samtykke. Det fastslår Barnets Lov, der trådte i kraft ved årsskiftet. 

Men det er vigtigt, at kommunerne overholder kravene til indstilling om anbringelse uden samtykke. Alternativt kan indstillingen efter en konkret vurdering af omstændighederne føre til, at afgørelsen bliver ugyldig.

Det understreger Ankestyrelsen i en principmeddelelse fra oktober.

Heri fremhæver styrelsen blandt andet to konkrete sager, hvor afgørelsen om anbringelse er blevet ophævet, da indstillingerne ikke i tilstrækkelig grad redegjorde for afgørende forhold. 

Principmeddelelsen fastslår, hvordan der er tale om en "meget indgribende afgørelse", hvorfor der også stilles særligt høje krav til sagsbehandlingen, herunder til oplysningsgrundlaget og indstillingen til børne- og ungeudvalget.

Bl.a. fremhæver Ankestyrelsen, at kommunen i sin indstilling altid "skal overveje alternative og mindre indgribende støttende indsatser, inden der bliver truffet afgørelse om, at et ufødt barn anbringes umiddelbart efter fødslen."

Desuden understreger principmeddelelsen, at kommunens indstillingen om, at et ufødt barn umiddelbart efter fødslen skal anbringes uden for hjemmet uden samtykke, skal "omfatte en vurdering af forældremyndighedsindehaverens kompetencer til at varetage omsorgen for barnet."

Du kan læse hele principmeddelelsen fra Ankestyrelsen her. 

Mindst ti tilfælde

Barnets Lov er en udløber af den politiske aftale Børnene Først, der blev indgået i 2021 under den daværende S-regering. Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Alternativet var en del af den brede aftale Børnene Først, men besluttede at trække sig fra aftalen om Barnets Lov. Det skete blandt andet på grund af lovens mulighed for at tvangsbortadoptere ufødte børn.

I Barnets lov bestemmes det, at det er de folkevalgte i kommunernes børne- og ungeudvalg, der træffer afgørelse om, hvorvidt et barn skal tvangsfjernes eller tvangsbortadopteres. Afgørelsen kan ankes til Ankestyrelsen.

I september kunne Sjællandske Nyheder fortælle, at kommuner har truffet beslutninger om tvangsanbringelse eller tvangsbortadoption af ufødte børn mindst ti gange siden januar. De mindst ti tilfælde dækker over sager, hvor forældre har anket kommunens afgørelse til Ankestyrelsen.