dknyt
dkhavenergi
dkvindkraft
dknyt
dksundhed
dkindkob
DK Debat
DK Stillinger

Antallet af blandede folkeskoler falder

Der bliver færre blandede skoler. I 2007 var næsten 40 pct. af folkeskolerne blandede. I 2019 var det faldet til 28 pct., og det kan have store konsekvenser for børnene.
14. OKT 2021 10.55

Vi ligner i stigende grad dem, vi bor ved siden af, og det smitter af på folkeskolen, hvor vores børn oftere sidder ved siden af nogen, der kommer fra samme baggrund som dem selv. Det skriver Fagbladet 3F.

Der bliver nemlig færre af de såkaldt blandede skoler. I 2007 var næsten 40 pct. af folkeskolerne blandede. I 2019 var det faldet til 28 pct. Det viser tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

For at være en blandet skole skal der være nogenlunde lige mange elever fra alle fem forskellige indkomstgrupper i samfundet.

Store forskelle i Esbjerg

At vi bor mere opdelt, har konsekvenser for børnene. Folkeskolerne i højindkomstområder har generelt en højere afgangseksamen og sender flere elever videre på en ungdomsuddannelse.

Hvordan børn klarer sig i folkeskolen, er nemlig i høj grad bundet op på, hvor de vokser op.

Det forklarer Rasmus Landersø, der er forskningsleder i Rockwool Fonden og blandt andet forsker i uddannelse og ulighed.

- Folkeskolen er på overfladen lige for alle, men reelt set langtfra ens. Vi har ikke en skole, som giver alle det samme. Kvaliteten varierer meget på tværs af områder, siger Rasmus Landersø.

Det kan man for eksempel se i Esbjerg.

Forstaden Hjerting er et af de mest eksklusive kvarterer i Jylland. Gennemsnitsindkomsten er høj, og det samme er børnenes karakterer. Hele 8,1 lød gennemsnittet på i 2021 for niendeklasseseleverne på Hjerting Skole, hvor tæt på alle eleverne begynder på en ungdomsuddannelse.

Anderledes ser det ud i Esbjergs nordlige bydel, Kvaglund. Sognets gennemsnitsindkomst er næsten det halve af Hjerting Sogns, og en del af kvarteret er på listen over udsatte boligområder.

Det afspejler sig i børnenes skolegang. I 2021 var karaktergennemsnittet på Kvaglundskolen 6,6, og mere end hver femte gik ikke videre på en ungdomsuddannelse, viser de seneste tal fra 2018.

- I gamle dage var det forskellen på land og by, der skabte uligheden. I dag er Danmark stadig delt i to – nu ser vi også forskellen inden for byerne, siger Rasmus Landersø.

Indkomst er symptom på underliggende faktorer

Men det er ikke forældres velstand eller indkomst i sig selv, der er afgørende for, hvordan børnene klarer sig. Indkomsten er symptom på andre underliggende faktorer, forklarer Rasmus Landersø.

- I bred betragtning vil høj indkomst ofte være lig med længere uddannelse, som vi ved, har stor betydning for, hvor meget og hvordan man kan hjælpe og præge sine børn. Men det er også nogle bløde færdigheder, der kan være afgørende. Det handler for eksempel om vedholdenhed og holdningen til, hvor vigtig skole og lektier er.

Rasmus Landersø understreger, at lavindkomstfamilier sagtens kan besidde de samme bløde færdigheder. Men overordnet set er holdningerne stærkere blandt de rigeste.

Forældrene har altså en helt afgørende rolle for, hvordan børn klarer sig i skolen, men det afhænger i høj grad også af, hvilke omgivelser og hvilke andre mennesker de vokser op blandt.

Størst konsekvenser for de svageste

Når børn primært går i klasse med andre, der har samme baggrund, så er det typisk ikke et problem for de stærkeste. Men for de svageste kan det have større konsekvenser.

Det forklarer David Reimer, der er professor MSO ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet.

- Forskning viser, at det er en fordel at have en blandet gruppe med gode og mindre gode elever i klassen. De svage elever profiterer meget af at have fagligt stærke elever i klassen, siger David Reimer.

Klassekammeraterne påvirker ifølge David Reimer ikke kun hinanden fagligt, men også i forhold til hvilke ambitioner de tager med sig fra folkeskolen om videre uddannelse og arbejdsliv.

- Overordnet vil jeg sige, at hvis udviklingen fortsætter mod mere opdeling i, hvordan vi bor, så kan det have negative konsekvenser for den sociale mobilitet.

ibs