Betinget dom for trussel om at kappe hovedet af
RINGKØBING-SKJERN: En 34-årig kvinde er blevet idømt 40 dages betinget fængsel og samfundstjeneste for trusler mod en socialrådgiver, skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern.
Kvinden, som i dag bor på Fyn, sagde for et år siden ifølge socialrådgiveren i telefonen: "En eller anden dag så kapper jeg fucking hovedet af dig".
Hun nægtede selv i retten at have sagt det eller på anden måde at have truet, men byretten troede på vidneforklaringen fra socialrådgiveren. Kvinden modtog dommen.
ak