dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Børnechefer frygter flere tilfælde af omsorgssvigt

Formand for børnecheferne foreslår, at kommunerne bliver bedre til at handle, når personer, der har med børnene at gøre, reagerer med bekymring
11. JUL 2014 8.30

ESBJERG: Selv om ingen ønsker det, kan det ikke afvises, at der sker omsorgssvigt af børn andre steder end i Esbjerg Kommune. Sådan lyder det fra Eik Møller, formand for Børne- og Kulturchefforeningen, efter det er kommet frem, at to børn blev udsat for misrøgt, mens Esbjerg Kommune ikke reagerede på flere underretninger om situationen.

- Alle kommuner har det på den måde, at det er en ting, som ingen ønsker sker hjemme i deres egen baghave. Men der er ingen, der kan give garantier mod, at det ikke foregår andre steder. Sådan har det været hele vejen igennem, siden vi fik de første sager omkring Tønder og andre steder, siger Eik Møller.

Efter formandens opfattelse har alle kommuner gjort, hvad de kunne for at trævle deres sager igennem. Men om det er en garanti mod, at der hænger en dårlig sag, det er ikke til at vide, siger Eik Møller.

Nomadefamiler flytter problemerne
I sagen fra Esbjerg flyttede de to børn sammen med deres mor til kommunen i 2011. Med sig havde de en længere historik af underretninger, der gik tilbage fra 2007 og frem.

- Det med nomadefamilier er noget af det, som den seneste omgang med Barnets Reform blev sat i verden for at gøre noget ved, siger Eik Møller med henvisning til reformen, der blandt andet skal sikre bedre rammer for kommunernes indsats.

- Efter hvad jeg hører, så har den kommune, familien kom fra, gjort det, den skulle – altså givet besked om, at her var en familie, hvor man var bekymret for børnenes situation, og at der var grund til at handle på situationen. Det sørgelige er, at det ikke er lykkes Esbjerg Kommune at handle i tide på de underretninger, de har fået fra den anden kommune. Det er et stort problem, og det lægger jeg ikke skjul på, siger Eik Møller.

For at undgå sager som den fra Esbjerg foreslår Eik Møller, at der handles hurtigere fra kommunen.

- I nogle sammenhænge bør man handle tidligere, end man ellers ville gøre. Så kan det godt være, at man ender med skulle forsvare det, men hellere det end at man slet ikke handler, siger han.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/boernechefer-frygter-flere-tilfaelde-af-omsorgssvigt

GDPR