Boligblokkes overlevelse afhænger af en håndfuld småkrimininelle

ODENSE: At have haft med stoffer og politi at gøre eller ej - det er spørgsmålet i Riisingbydelen i Odense, hvor færre end ti beboeres straffeattest kan afgøre, om man ender på den næste, hårde ghettoliste og dermed bliver tvunget til at rive en stor del af de almene boligblokke ned.

Som lovgivningen er udformet, er en bøde for besiddelse af euforiserende stoffer nok til at klassificere en beboer som stofkriminel, og blot et par håndfulde i den katagori kan gøre forskellen på, om der skal bruges hundrede af mio. kr. på nedrivninger af de almene lejligheder. 

Det fastslår tryghedskonsulent i Bolig Socialt Hus (et samarbejde mellem almene boligorganisationer Civica, Fyns Almennyttige Boligselskab, Odense Boligselskab og Arbejdernes Boligforeningen Odense), Jan Sørensen overfor Fyens Stiftstidende. Han har fået lavet et datatræk hos Fyns Politi for lovovertrædelser i området i 2017 og 2018.

Den viser, at otte personer er dømt for at have overtrådt lov om euforiserende stoffer, selv om de egentlig kun have fået en bøde for besiddelse af stoffer i første omgang. Men da de ikke betalte bøden, blev de efterfølgende dømt i retten uden at møde op.

En joint i byen kan koste bydelen dyrt
Og otte personer udgør en alvorlig del af Solbakkens problemer i forhold til det punkt på den såkaldte ghettoliste, der omhandler andelen af personer dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer.

- Har politikerne tænkt over den her bagatelgrænse, da de opstillede de såkaldte ghettokriterier? Er de virkelig villige til at gå så langt som til at rive bydele ned på baggrund af det, jeg betragter som en lapsus? Jeg tror ikke, det har været hensigten med loven, at man også tæller unge med, som er blevet taget med en joint i midtbyen, har fået en bøde, men ikke har betalt og derfor får en dom, siger Jan Sørensen til avisen.

Ghettokriterier dikterer blandt andet, at 'andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst tre gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste to år'.

I 2018 lå grænsen lige under to procent. I tre af Solbakkens fire boligafdelinger lå tallet under grænsen, men Riisingparken trækker med sine næsten fem pct. de tre andre områder op over grænsen.

Kun én har sagt ja til flyttehjælp
Odense Kommune har modstræbende besluttet sig for at tilbyde kriminelle i bydelen en kontant præmie på 15.000 kr. for at flytte i et forsøg på at redde området fra ghettoliste og nedrivninger, men foreløbig har kun én af de relevante beboere med domme fra 2019, der har taget imod tilbuddet, oplyser Borgmesterforvaltningen i Odense Kommune til TV2 Fyn.

Det ærgrer René Boye, der er formand for Odense Boligselskab, som er ét af tre boligselskaber i området, at der ikke er flere, som har taget imod tilbuddet. 

- Det tager tid, når vi arbejder med sådan en indsats. Det skal modnes. Nu begynder kommunikation og opslag at virke, så jeg er fortrøstningsfuld ved, at der kommer flere. Boligerne fejler absolut ingenting. De er i bedre stand, end dengang de blev opført. Det er drønærgerligt at rive gode, billige boliger ned, fortæller han til TV2 Fyn.

Forkert registerede uddannelser kan gøre en forskel
Problematikken er ikke et isoleret fynsk problem. I både det vestlige Aarhus og i eksempelvis Bispeparken i det københavnske nordvestkvarter har man med skiftende held forsøgt at rydde op i statistikkerne for at undgå ghettostemplet. Ifølge Zetland betaler Brabrand Boligforening op til 50.000 kr. i flyttehjælp til familier, som belaster de forkerte kolonner i statistikken, mens man i Bispeparken stemmer dørklokker for at finde frem til beboere, som ikke er registreret med deres korrekte uddannelse.

Lige nu haster det. Hvert år den 1. december bliver der offentliggjort en liste over almene boligområder med mere end 1.000 beboere, der ifølge statens kriterier kan karakteriseres som en ghetto.

Og det er meget andet end stofkriminalitet, som kan belaste et område. Kriterierne sætter specifikke krav til indkomst, tilknytning til arbejdsmarkedet, antal dømte og antal, der kun har en uddannelse fra grundskolen. Hvis der er for mange inden for to af kategorierne, samtidig med at mere end halvdelen af beboerne stammer fra et ikke-vestligt land, kommer man på listen over ghettoer.