LEMVIG: Med en forestående fusion mellem Vestjysk Bank og Den Jyske Sparekasse står hovedsædet til at flytte fra Lemvig til Herning. Men det vil kommunalbestyrelsen i Lemvig meget gerne sætte en stopper for. Det skriver den i et debatindlæg i Folkebladet Lemvig.
"Vi er derfor dybt betænkelige ved, og oprigtigt kede af, at banken i forbindelse med en fusion vil flytte hovedsædet til Herning. Bankens lokale forandring forsvinder over tid. Det vil koste mange lokale arbejdspladser. Også udover dem, der konkret rykkes væk fra bankens nuværende hovedsæde i Lemvig. Færre børn skal passes, færre huse købes eller renoveres og så videre. Derfor håber vi i kommunalbestyrelsen, at I (Vestjysk Bank) genovervejer planerne om at flytte hovedkvarteret og i stedet forbliver lokal. Vi håber, Vestjysk Bank vil Lemvig – vi vil Vestjysk Bank og vil gerne beholde jer her. Vi vil en lokal Vestjysk Bank," skriver kommunalbestyrelsen blandt andet.
Hovedsædet har ligget i Lemvig siden 1874. Den planlagte fusion godkendes efter planen på en generalforsamling 13. januar. Ifølge bankerne skal et hovedsæde i Herning sikre, at medarbejdere fra begge banker kan komme lige nemt dertil. Den Jyske Sparekasses hovedsæde ligger i Grindsted.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.