dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
DK Debat

Christiania Boligorganisation politisk godkendt

KORT NYT10. JAN 2024 10.17

KØBENHAVN: Den almene boligorganisation Christiania Boligorganisation er nu politisk godkendt på Københavns Rådhus, og dermed er den meget tæt på at blive til virkelighed, oplyser teknik og miljøforvaltningen i København.

I 2011 indgik staten og Fonden Fristaden Christiania en aftale om overdragelse af det gamle kaserneområde til fonden, og sidenhen er der også indgået en tillægsaftale om blandt andet opførelsen af 15.000 m2 almene boliger. Den nye selvstændige boligorganisation skal håndtere den særlige konstruktion, der fremover vil være på Christiania mellem fonden og de nybyggede almene boliger.

- Nu kan christianitterne sikre, at området udvikles indenfor de rammer som Christiania og staten har aftalt. Dermed kan den helt særlige status som en eksperimenterende bydel fortsætte, og det ser jeg som et kæmpe plus, siger teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL).

ka

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.