
Siden 1960 er kvinder blevet godt syv år ældre, når de føder deres første barn. I 1960 var førstegangsfødende i Danmark i gennemsnit 23,1 år gamle. Siden er gennemsnitsalderen for de nye mødre steget, og i 2022 var den kommet op på 29,9 år.
Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik.
Ifølge Fenja Søndergaard Møller, specialkonsulent i Danmarks Statistik, er der flere mulige forklaringer.
- At kvinderne fra slutningen af 1960'erne begyndte at få børn senere i livet, kan ses i lyset af, at p-pillen blev frigivet i 1966. Kort tid efter - i 1973 - blev retten til fri abort indført, siger hun i en pressemeddelelse.
Hun peger også på, at både uddannelsesniveauet og beskæftigelsen for kvinder er steget, hvilket kan have skubbet yderligere til udviklingen.
Her gennemsnitsalderen højest og lavest
Gennemsnitsalderen på førstegangsfødende er generelt højest i hovedstadskommunerne og lavest i landkommunerne.
Den højeste gennemsnitsalder i årene 2018-2022 var i Dragør Kommune, hvor den lå på 31,8 år. Den laveste var i Lolland Kommune, hvor gennemsnitsalderen lå på 27 år.
Hen over årtierne er de unge mødre under 25 år kommet til at udgøre en stadigt mindre gruppe af de førstegangsfødende. I 1973 udgjorde mødre under 25 år 63 procent af de førstegangsfødende. I 2022 er andelen nede på 12 procent.
Samtidig er andelen af førstegangsfødende på mindst 40 år steget markant. I 1972 udgjorde de 0,2 procent af alle førstegangsfødende, mens de i 2022 udgjorde 2,8 procent.
- Tendensen til, at kvinder får børn senere og senere, var ventet. Men det har været overraskende, at forskellen fra omkring 60 år siden til i dag er så stor, som den er, siger Fenja Søndergaard Møller.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.