ODENSE: Efter en kras kritik af samarbejdet mellem flere af Odenses forvaltninger igangsatte kommunen sidste år en proces for at forbedre det. Det har nu affødt en ny ungestrategi over for unge, som har brug for en ekstra hånd i ryggen, hvor de unge skal have mulighed for at leve et selvstændigt liv efter egne drømme og præmisser.
Det var de tre forvaltninger omkring det specialiserede socialområde, beskæftigelse og social, børn og unge samt ældre og handicap, der ifølge rapporten skulle styrkes. Derfor skal den nye fælles tilgang nu forbedre den koordinering og sikre tættere samarbejde mellem forvltningerne, som familierne møder på tværs.
Se hele strategien her.
Kommunen vil bl.a. inddrage den unges familie og netværk i højere grad, og så skal små succeser bredes ud systematisk.
Kommunen skal være sekundær
- Som kommune skal vi være sekundære i de unges liv. At være selvstændig handler i høj grad om at træffe egne valg på egne vegne. For nogle unge vil selvstændighed kræve, at den unge støttes af andre personer i større eller mindre omfang. Målet er dog, at alle unge lever et så selvstændigt voksenliv med det ansvar og de forpligtelser, muligheder og glæder, som muligt, siger Søren Windell (K), rådmand i Ældre- og Handicapforvaltningen.
Odense har vedtaget tre principper i strategien: Vi opgiver aldrig en ung, at være selvstændig handler i høj grad om at træffe valg på egne vegne, og de professionelle voksne må aldrig forblive de primære i unges liv.
Fire veje, som skal være med til at udvikle selvstændige unge:
• At møde betydningsfulde voksne på vejen mod voksenlivet
• At skabe en selvstændig hverdag
• At blive selvforsørgende
• At være stolt og opleve succeser på egne vegne
Fire veje, som gør Odense Kommune klar til at hjælpe unge på nye måder:
• Inddragelse af de unge som erfarne i deres eget liv
• Tættere samarbejde mellem de voksne rundt om den unge
• Systematisk og målrettet forebyggende arbejde
• Løbende tilpasning ud fra data om de unge og deres oplevelser.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.