AARHUS: Aarhus Kommune har besluttet at afslutte omkring 65 længerevarende forløb i det tværgående trivselsteam, som hjælper børn med mistrivsel og skolevægring. Det skriver DR. Fremover må et forløb som udgangspunkt højst vare ni måneder. I et skriftligt svar oplyser kommunen, at ændringen sker, fordi længere forløb "ikke har haft den rette effekt i forhold til at få barnet i god trivsel og tilbage i skole".
Beslutningen blev meldt ud den 24. november kort efter kommunalvalget og skal samtidig skabe plads til nye sager. Kommunen har i øjeblikket 42 børn på venteliste, og afslutningen af de langvarige forløb skal sikre, at flere kan få adgang til hjælp. Ingen af de ansvarlige rådmænd Thomas Medom (SF) eller Anette Poulsen (S) har ønsket at stille op til interview. Men i et skriftligt svar skriver kommunen, at der for hver afsluttet sag skal laves en plan for, hvordan familierne kan hjælpes videre i andre relevante tilbud.
Flere forældre har reageret kraftigt på beslutningen og har skrevet til borgmesteren i Aarhus. De udtrykker bekymring for, at kommunen afslutter forløbene uden at have alternative tilbud klar. Forældrene peger på risikoen for, at børnene blot sendes videre i systemet uden en reel løsning, mens ventetiden på nye indsatser fortsat er ukendt.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.







