dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi
Sådan så det ud, da flere hundrede flygtninge torsdag formiddag forlod stationen i Padborg efter ikke længere at være tilbageholdt af det danske politi. (Ernst van Norde, Polfoto)

Fem dage med flygtningekrise i Danmark

OVERBLIK: Torsdag blev dagen, hvor politi og myndigheder opgav at holde på de mange flygtninge, der vil til Sverige.
11. SEP 2015 6.37

Det har været fem hektiske døgn, siden Danmark for alvor blev trukket ind i den europæiske flygtningekrise. Det skete, da de første af indtil videre 3200 migranter og flygtninge søndag kom via tog og færger fra Tyskland.

Her er status for situationen i Danmark efter dag nummer fem:

  • 3200 flygtninge og migranter er kommet til Danmark siden søndag. Heraf har 668 personer søgt asyl her i landet.
  • 686 personer har fra og med søndag søgt asyl i Malmø i Sverige.
  • Torsdag giver politiet frit lejde til flygtninge, der ikke ønsker at søge asyl i Danmark og vil rejse videre til blandt andet Sverige. Regeringen bakker op om beslutningen.
  • Rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg forklarer på et pressemøde, at politiet ikke kan tilbageholde udlændinge, medmindre de søger asyl. Ifølge reglerne kan politiet kun tilbageholde dem i op til tre gange 24 timer, så skal de løslades.
  • Statsminister Lars Løkke Rasmussen roser politiets indsats, og undrer sig samtidig over, at så mange mennesker ikke ønsker asyl i Danmark.
  • Den svenske statsminister Stefan Löfven kritiserer torsdag, at Danmark ikke længere registrerer de mange flygtninge og migranter, som er ankommet til landet.
  • * Københavns Hovedbanegård bliver dagen igennem transitstation for flygtninge og migranter på vej til det øvrige Skandinavien. Samtidig lægger banegården perroner og ankomsthal til en omfattende og lettere kaotisk uddeling af fornødenheder.
  • Politiet lader flygtninge fra Padborg og Rødbyhavn rejse videre efter at have tilbageholdt over 500 flygtninge siden søndag.
  • Politi, frivillige og hjælpeorganisationer lukker ned for indsatsen ved skolen og sportshallen i Rødbyhavn. DSB lader de mange flygtninge og migranter rejse gratis med togene.
  • Hos modtagelsescentret i Padborg siger politiet, at indsatsen her "stort set" er færdig.
  • Auderød Asylcenter i Nordsjælland genåbner torsdag for en periode på to til tre måneder.
  • I Ebeltoft genåbner et asylcenter onsdag for at supplere Center Sandholm og Center Avnstrup.
  • Statsminister Lars Løkke Rasmussen fastholder, at Danmark ikke vil deltage i en fælles europæisk fordeling af flygtninge og migranter.
  • Politiet spærrer onsdag den sønderjyske motorvej E45 i begge retninger syd for Kliplev, fordi en større gruppe flygtninge har forladt deres opholdssted og nu vandrer på motorvejen.

Kilder: TT, Røde Kors, Halsnæs Kommune

Ritzau

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/fem-dage-med-flygtningekrise-i-danmark

GDPR