dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi
Foto: Colourbox

Film mod omsorgssvigt af børn

Nyt initiativ fra Børnerådet skal hjælpe fagfolk til at gribe ind
10. JUN 2013 7.17

KØBENHAVN: Nu lancerer Børnerådet 16 film, der skal hjælpe lærere, pædagoger, sundhedsplejersker og skoletandplejen, så de bliver bedre rustet til at gribe ind, når de ser børn og unge, der er udsat for omsorgssvigt. Det fortæller Børnerådet.

I filmene fortæller de professionelle selv om, hvordan de har mødt problemerne, og hvordan de har håndteret dem; den svære samtale med barnet, den lige så svære samtale med forældrene – og beslutningen om at underrette de sociale myndigheder om sagen.

- Når børn vokser op i kuldsejlede familier er de totalt prisgivet, hvis der ikke er nogen, der griber ind. Det er et kæmpe ansvar, der hviler på de mange professionelle fagfolk omkring børnene. Med vores film siger vi til dem, at deres indsats er helt afgørende for de udsatte børn og unge, siger Per Larsen, formand for Børnerådet.

Der er fx film om, hvordan tandlæger kan se spor af omsorgssvigt i mund- og halsregionen, om hvordan skolelæreren kan tale med forældrene, og om hvordan skolesundhedsplejersken kan tale med børn, når der er tegn på vold eller andre overgreb. Der er også fire film, hvor unge fortæller om, hvordan deres vanskelige barndom kunne have fået et andet forløb, hvis voksne udenfor familien havde grebet ind i tide.

bi

Alle film ligger på www.brd.dk/rettidig-omsorg. Her er der også forslag til, hvordan filmene kan bruges - fx til personalemøder og i efteruddannelsesforløb.

Materialet udgives med støtte fra TrygFonden, Bikubenfonden, Social- og Integrationsministeriet og De Offentlige Tandlæger.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/film-mod-omsorgssvigt-af-boern

GDPR