dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi
I fire ud af fem kommuner voksede andelen af fattige børn. Samtidig voksede forskellene i udbredelsen af børnefattigdom mellem kommunerne. I Brøndby Kommune er det 1 ud af 12 børn, der vokser op i relativ fattigdom, mens blot 1 ud af 59 børn i Dragør Kommune er relativt fattig.
AE på baggrund af Danmarks Statistik

I 4 ud af 5 kommuner:
Flere børn vokser op i fattigdom

I 80 procent af landets kommuner er andelen af relativt fattige børn steget siden 2022. Se tallene for hver kommune.
2. DEC 2024 7.25

Antallet af børn under fattigdomsgrænsen steg i 2023.

Denne udvikling står ellers i klar kontrast til de fem foregående år, hvor fattigdomskurven har været kraftigt nedadgående. Faktisk er det første gang siden 2017, at vi oplever en stigning i antallet af børn, der vokser op i relativ fattigdom. 

Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der tager udgangspunkt i tal fra Danmarks Statistik.

Relativ fattigdom

Relativ fattigdom måler, hvor mange familier, der ikke er i stand til at føre en tilværelse rent økonomisk, der tilnærmelsesvis ligner den typiske familie. Opgørelsen udarbejdes på baggrund af Danmarks Statistiks indikator for relativ fattigdom.

Det er både bemærkelsesværdigt og bekymrende, at vi ser en stigning i antallet af fattige børn, lyder fra fra Sune Caspersen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd:

-  I en tid, hvor beskæftigelsen stiger og stiger, kunne man ellers tænke, at det ville gå den modsatte vej, siger han. 

Udviklingen kan bl.a. forklares ved, at det midlertidige børnetilskud til en række kontanthjælpsmodtagere ophørte i 2023.

- Når udviklingen i fattigdommen går den forkerte vej, hænger det dels sammen med bortfaldet af børnetilskuddet, som ellers var målrettet de fattigste, dels mindre regulering af overførselsydelserne i forhold til lønudviklingen, der gør, at inflationen rammer dem på offentlig forsørgelse hårdere. Og derudover er der en del ukrainske flygtninge, som først er begyndt at optræde i statistikkerne i 2023, siger Sune Caspersen.

Bredt geografisk spredt

Stigning i antallet af fattige børn er et landsdækkende fænomen, selvom enkelte kommuner har set en kraftigere stigning end andre. I fire ud af fem kommuner voksede andelen af fattige børn. Samtidig voksede forskellene i udbredelsen af børnefattigdom mellem kommunerne.

I Brøndby Kommune er det 1 ud af 12 børn, der vokser op i relativ fattigdom, mens blot 1 ud af 59 børn i Dragør Kommune er relativt fattig.

Se tallene for din kommune i tabellen:

ap

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/flere-boern-vokser-op-i-fattigdom

GDPR