Flere udsatte borgere og lovændringer er skyld i at flere ender på førtidspension

I 2013 trådte en reform af førtidspensionsområdet i kraft, som blandt andet havde til formål at begrænse adgangen til førtidspension. Målet var, at flest mulige borgere skulle forblive en del af arbejdsmarkedet. 

Sådan er det imidlertidig ikke gået. 

I 2014 var antallet af tilkendelser af førtidspensioner af kommuner på 6.366, mens det tal i 2023 var steget til 23.110.

Særligt for personer under 40 år er der sket næsten en seksdobling af antallet af tilkendte førtidspensioner fra 1.098 i 2014 til 6.270 i 2023. For borgere over 40 år var der i 2014 5.268 tilkendelser, som i 2023 var steget til 16.840 tilkendelser.

I en ny undersøgelse, der er bestilt af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), har Ankestyrelsen undersøgt og interviewet ti kommuner om deres tildeling af førtidspensioner. 

Her fremhæver kommunerne blandt andet, at der er kommet flere borgere i målgruppen for førtidspension. Det omhandler både borgere under og over 40 år med psykiske lidelser. De har ofte diagnoser som angst, ADHD og autisme. Der kan også være borgere med sociale udfordringer eller fysiske lidelser. Ofte har borgerne en kombination af flere lidelser eller udfordringer.

Flere af de borgere, der får en førtidspension, når de er over 40 år, har fået diagnosticeret en psykisk lidelse i en sen alder. Ikke overraskende spiller fysiske lidelser mere ind hos borgere over 40 år, der får tilkendt førtidspension, end hos de unge, fremgår det af rapporten. 

Et særudtræk fra STAR lavet for Sampension viser, at 77 pct. af alle førtidspensionstilkendelser til unge under 40 år nu har psykiske lidelser som hoveddiagnose. For ti år siden var andelen 61 pct.

I januar viste tal fra STAR, at for første gang siden implementeringen af reformen, faldt antallet af tildelinger af førtidspensioner blandt borgere under 40 år. 

Politisk ønske modarbejdet af egne tiltag

Det handler dog ikke kun om, at der er kommet flere borgere, hvor førtidspension kan komme på tale, kommunerne peger også på en række lovændringer, som er med til at presse andelen af tildelinger op. 

Med reformen i 2013 var det et politisk ønske, at færre skulle på førtidspension, men implementeringer af reformen gav i stedet det modsatte resultat. Reformen betød nemlig, at mange borgere var i et ressourceforløb i de efterfølgende år for at få afklaret deres arbejdsevne, hvilket efterfølgende medførte en stigning i tildelingen af førtidspensioner, da nogle af disse borgere ikke kunne udvikle deres arbejdsevne, lyder det fra kommunerne. 

En præcisering af loven i 2018 betød videre, at kommunen skal tilkende ressourceforløb, hvis de vurderer, at det er realistisk, at borger kan udvikle sin arbejdsevne, og at borger kan blive selvforsørgende. Hvis ikke kommunen vurderer det, skal kommunen tage stilling til, om der i stedet skal indledes en sag om førtidspension.

Tidligere kunne kommunen kun tilkende førtidspension, hvis det kunne udelukkes, at borgers arbejdsevne kunne udvikle sig på et tidspunkt. Ændringen medførte, at en del borgere, som afsluttede deres femårige ressourceforløb fik tilkendt førtidspension, fordi kommunen ikke kunne pege på yderligere udviklingsmuligheder. 

I 2022 trådte nye regler om kortere ressourceforløb og indsatsgaranti i kraft. Flere kommuner peger på, at forkortelsen af ressourceforløb og indsatsgaranti har betydet, at flere borgere hurtigere får deres sag vurderet i forhold til, om de kan have gavn af yderligere indsatser, eller om der skal tilkendes førtidspension – hvilket resulterer i en stigning i tilkendelser af førtidspension.

Flere kommuner fremhæver ligeledes, at nationale tiltag som fx ”Flere skal med” har haft en indvirkning på antallet af førtidspensioner.

Ankestyrelsen dumper næsten hver tredje afgørelse

Kommunerne selv har dog også en rolle, vurderer Ankestyrelsen. I forbindelse med rapporten har Ankestyrelsen gennemgået 60 tilkendelser af førtidspensioner i ti forskellige kommuner. 

Her viser gennemgangen af tildelingerne, at Ankestyrelsen i en række af sagerne ikke mente, at kommunerne i tilstrækkelig grad havde dokumenteret, at borgeren er i målgruppen for en førtidspension. 

Faktisk vurderer styrelsen, at man ville hjemvist eller ændret 18 ud af 60 af de gennemgåede sager, hvis sagerne var blevet påklaget til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen kan dermed konstatere, at kommunerne i nogle tilfælde ikke har foretaget en tilstrækkelig undersøgelse af borgerens arbejdsevne i forhold til et eventuelt udviklingsperspektiv.

I nogle få tilfælde er det også Ankestyrelsens vurdering, at borgeren er i målgruppen for et ressourceforløb eller fleksjob og dermed ikke er berettiget til førtidspension, som bevilget af kommunen.