Forsker: Akutskoler til voldelige børn er en kortsigtet løsning

Lav en skole, hvor de voldelige elever kan gå. Sådan lød det i et opråb fra en række forældre på Fyn, der tidligere på året sendte et brev til Odense Kommune.

Det ønske bakkes op af børne- og undervisningsminister Mathias Tesfaye (S), der i sidste uge var på besøg i Odense for at snakke om muligheden for at åbne en akutskole til de voldelige elever.

Louise Klinge, der er børne- og skoleforsker og medlem af Børnerådet, synes derimod ikke, at det er nogen god idé.

- Ideen om akutskoler strider imod al viden på området, fortæller hun til Videnskab.dk.

Blandt andet viser kriminologisk forskning, at kriminel adfærd ofte starter ved eksklusion i folkeskolen, "og vi ønsker jo ikke et samfund, hvor en kriminel løbebane starter i skolen", siger hun.

- Når børn reagerer (med for eksempel vold, red.) er det, fordi de har nogle behov, der ikke bliver opfyldt, fortæller Louise Klinge, der mener, at man skal støtte de børn i stedet for at straffe:

- Hvis en elev ikke kan dividere, bliver de jo heller ikke straffet for det, men får hjælp, og det er på samme måde, vi skal se på børn, der har det svært socialt.

Konfliktoptrapning

I forbindelse med sin egen forskning har hun været ude på en række danske folkeskoler. Her oplever hun, at pædagoger og lærere også kan have en konfliktoptrappende effekt.

For eksempel at de i en konfliktsituation ikke lader barnet komme væk for at få noget luft, men i stedet bliver ved at råbe barnet ind i hovedet eller kræver en forklaring for deres opførsel.

- Jeg har også oplevet lærere, der ydmyger eleven foran hele klassen, og at den ydmygelse direkte fører til voldelig adfærd, fortæller Louise Klinge til Videnskab.dk.

Men hvordan skal man så løse problemet med voldelig adfærd i folkeskolen? For det første skal lærere og pædagoger have langt mere samvær med eleverne, og de voksne skal træde til og sikre tryghed, siger Louise Klinge:

- Det kan de gøre ved at spise frokost med eleverne og være til stede i frikvarterene.

Derudover skal børnene have såkaldte ‘åndehuller’, altså steder de kan gå hen i klasselokalet for at trække sig. Man bør i skolen lave flere aktiviteter udenfor, fordi det beroliger nervesystemet – og så mener hun, at skolerne skal have ‘pit stops’. Det er sted på skolen udenfor klasselokalet, hvor eleverne kan komme hen og være sammen med andre voksne.

- Man kan sammen med en pædagog bage boller til resten af klassen eller plante højbede, siger hun og uddyber:

- De børn, der har det svært, føler sig ikke gode nok, og derfor kan det være værdifuldt at lave noget, der bidrager til klassefælleskabet, selvom det ikke foregår i klasselokalet.

Kravene skal være højere

Louise Klinge har også forslag til, hvad man kan gøre på længere sigt.

- Vi skal stille højere krav til, hvem vi uddanner, og hvem vi ansætter.

Konkret anbefaler hun, at man skal indføre en optagelsesprøve med fokus på sociale kompetencer på uddannelser for lærere og pædagoger.

- Familierne skal have mere støtte, for børn med udadreagerende adfærd lever ofte i udsatte familier. »Og så skal lærere og pædagoger have bedre arbejdsvilkår. Blandt andet med to-voksenordninger og mulighed for supervision.

Ifølge Videnskab.dk er Louise Klinges ønske, at forældre bakker op om løsninger som disse og igennem for eksempel skolebestyrelsen lægger pres på politikerne:

- At indføre en akutskole er en meget kortsigtet løsning. Det er ligesom at tisse i bukserne.

dotn