Kommunen kommer med flere videoer på LinkedIn, hvor virksomheder høre om, hvorfor det er en god idé at have medarbejdere i fleksjob-stillinger.
Ringkøbing-Skjern Kommune

Ringkøbing-Skjern sætter gang i kampagne for at få flere til at ansætte fleksjobbere

Selvom mange af kommunens fleksjobbere er i arbejde, håber kommunen, at en række videoer på LinkedIn kan få flere virksomheder på banen.

RINGKØBING-SKJERN: "Vil du ikke også ansætte en fleksjobber?" Sådan lyder det fra Ringkøbing-Skjern Kommune, der netop har igangsat en kampagne for at få flere virksomheder til at ansætte borgere, der er i fleksjob.

Der er ca. 1.400 fleksjobvisiterede i job i kommunen, men der er også omkring 170 borgere, som venter på et fleksjob. Her skal kampagnen være med til at gøre opmærksom på de muligheder, der er, når man ansætter en fleksjobber.

- Fleksjobvisiterede er en meget bred gruppe. Der er mange, som har haft en almindelig tilknytning til arbejdsmarkedet. De kender arbejdsmarkedet og kan passe deres job, men pludselig bliver de ramt af sygdom, som gør, at de ikke længere kan arbejde på almindelige vilkår, siger Aase Vendelbo Sandgrav, der er teamleder i Team Fleksjob i Beskæftigelsen, og fortsætter:

- Så er der en gruppe, som aldrig rigtigt har fået fodfæste på arbejdsmarkedet. For dem er fleksjob en mulighed for at få en tilknytning til arbejdsmarkedet og blive selvforsørgende på vilkår, de kan klare. Vi ser også en gruppe unge, der får fleksjob. Fælles for alle grupper er, at det er en del af deres identitet at gå på arbejde – ligesom det er for os alle. De vil gerne bidrage, de vil gerne tjene deres egne penge, og de er meget glade for deres fleksjob, forklarer hun.

Vil skabe opmærksomhed på LinkedIn

Oplevelsen er generelt, at virksomhederne er glade for at have fleksjobbere ansat. Netop denne oplevelse vil kommunen dele på LinkedIn via siden "Virksomhedsservice - Ringkøbing-Skjern Kommune" gennem fem film, hvor arbejdsgivere fortæller om deres erfaringer med fleksjobbere.

- Fleksjob er en virkelig god mulighed for både borgere og virksomheder, siger Jens Jensen (S), der er formand for kommunens Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalg og medvirker i den første film, der udkommer:

- Der er allerede rigtig mange virksomheder i kommunen, der har ansat fleksjobbere. Det er vi rigtig glade for, for det viser, at vi har et rummeligt arbejdsmarked. Men vi har altid brug for flere, så virksomhederne kan få den arbejdskraft, de har brug for – og så endnu flere kan komme i arbejde.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/ringkoebing-skjern-saetter-gang-i-kampagne-for-at-faa-flere-til-at-ansaette-fleksjobbere

GDPR