Alle afstumpede tanker, ideer og ideologier starter i det små og ofte forholdsvist uskyldige. Jeg er engang blevet fortalt, at nazismen i Tyskland startede med et renlighedskrav. Altså krav til den personlige hygiejne. Dette krav ledte i sidste ende over i en noget anden form for renhed, nemlig racehygiejne. Jeg har aldrig kunnet få historien underbygget og bekræftet, men vil ikke blive overrasket, såfremt den har en vis rigtighed.
Vi skal under alle omstændigheder være på vagt, når noget i vores verden antager karakter af mere eller mindre indskrænkninger af forskelligheden, som betyder indskrænkninger af frihed. Frihed til forskellighed. Når det er ensliggørelse, der sigtes mod som ideal, og alle små særheder og mangfoldigheder skal rettes til og skal rette sig ind, skal vi råbe vagt i gevær.
De forfulgte rygere
Jeg har fornemmet det længe, måske igennem de sidste 10 år, men særligt de seneste tre år (eller også er min bevidsthed om emnet bare skærpet). Nemlig fænomenet: Ensliggørelse. Afvigere skal tæmmes og dresseres. Det startede i det små for ca. 10 år siden med rygeforbud. Først rygeforbud på arbejdsstedet og indenfor i dets fysiske rammer. Derpå fulgte forbud mod at ryge på matriklen, altså også udenfor arbejdsstedets fysiske rammer. Nogle gik så over på den anden side af vejen og da det virkede som en provokation, blev det forbudt at ryge i arbejdstiden. Også i bilen (ens egen) på vej til og fra møder.
Når det kommer til regler på arbejdspladsen, som altid handler om at begrænse den enkelte, så går medarbejderne ofte forrest.
Jeg forstår, at rygning er en privat sag, men med sociale konsekvenser. Således forstået, at andre kan generes af røgen. Men i mange tilfælde viser rygere så meget ansvar, at de skåner andre for røg- og lugtgener. Men rygerne har åbenbart brug for den form for stimuli, cigaretter giver. For at kunne udføre deres arbejde. La' dem dog ryge et sted. Vi står ikke ved en maskine ret mange af os og laver automatiseret repetitivt arbejde. Mange skal tænke tanker og komme med forslag; de er symbolanalytikere og fra den kreative klasse. Udførelsen af denne type arbejde behøver ikke ske ved hele tiden at sidde ved et skrivebord og kigge ind i en tom monitor.
Og her er pausen vigtig, også rygepausen, og måske også at give sig selv lov til at kigge ud af vinduet og opdage at det er godt vejr, hvilket er inspirerende i sig selv. Den nederste halvdel af vinduerne matteres for resten ofte i skolerne, for at børnene ikke skal komme på gale tanker og fornemme den frihed, der findes udenfor. Modsat indenfor!
Den tatoverede ansatte
For øjeblikket drøftes distrale (fjernt fra legemets midte!) tatoveringer. Overdreven brug af piercinger - blandt personalet. Ekstrem overvægt hos personale. Undertiden er også påklædning drøftet.
Tatoveringer (særligt på hænderne), overdreven brug af piercinger og ekstrem overvægt er forhold, der ikke er set i nævneværdigt omfang tidligere, og som har indflydelse på arbejdets udførelse og/eller personalets omdømme hos samarbejdspartnere. Tatoveringer på hænder er altså et fænomen under stadig udvikling. For eksempel er det moderne at få tatoveret 'vielsesringe' på fingrene.
På mange arbejdspladser er det vigtigt, at påklædning og fremtoning medvirker til at signalere de værdier, som organisationen ønsker at være kendt for. Og de ansatte skal med deres fremtoning og adfærd signalere professionalisme, troværdighed og tillid. I nogle tilfælde handler det om (typisk sygehus) at patienter/klienter, besøgende, leverandører og ansatte beskyttes mod smittespredning.
Problemet kan være, at tatoveringer ikke signalerer de værdier, som organisationen ønsker at være kendt for. Nogle tatoveringer kan genere samarbejdspartnere. Det kan f.eks. satanistiske symboler.
Der kan endvidere forekomme piercinger, som umuliggør den nødvendige hygiejne. Kan arbejdsgiverne acceptere, at medarbejdere af egen drift gør sig uarbejdsdygtige i en periode ved at gøre det umuligt at udøve håndhygiejne?
Ekstrem overvægt hos personale
Ekstrem overvægt kan gøre det vanskeligt at skaffe uniform til ansatte, har jeg hørt. Det kan betyde, at overvægtige ikke ansættes.
Endelig har jeg arbejdet et sted, hvor der kun var formuleret et krav til påklædning og tøjstil. Man skulle kunne møde om morgenen og hvis kaldt til eksternt møde, med afholdelse senere på dagen, så også være klædt på, så man kunne tage dette møde og være sig selv og arbejdsgiveren bekendt. Jeg vil mene, at man ikke kan betragte sig selv som firmaets mand, hvis man ikke anstrenger sig en smule omkring påklædning. Personligt er jeg i en situation i livet, hvor gældsafvikling vejrer tungt og tungere end hensynet til at være klædt efter alskens forskrifter. Jeg har leget lidt med tanken om at blive nobelt og stift klædt (igen, som jeg var det i en årrække), alene med det formål at opnå en anden hierarkisk position!!!
Omend jeg mener, man skal se nogenlunde ud, så er det mig instinktivt imod, at der laves politikker for dette og hint, og det føles som et angreb på min privathed og frihed. Der er bare lige et 'problem'. Jeg kan altså ikke være privat på mit arbejde, og jeg repræsenterer ikke kun mig selv.
Får vi snart en duftpolitik?
Jeg forudser, at der snart nedskrives duftpolitikker på alverdens arbejdspladser. Derpå følger en farvepolitik, hvad tøj angår. Og en hygiejnepolitik - også i kontormiljøer. Og en angiverpolitik, som beskytter dem, der stikker alle dem, der lugter (mistænkeligt meget) af armsved. Og politik for sprogbrug, måske en smilepolitik og naturligvis som indbygget del i denne, en politik for tandrensning og tandblegning.
Alle valg er bevidste, men de medfølgende konsekvenser må tænkes med. Vi ender hurtigt på en glidebane, hvor vi passerer et punkt, hvor der ingen vej er tilbage.
Hvis man ikke må være fed og man så taber sig, men skal have bortopereret overskydende hud, skal det så ske i ferien, eller kan man få fri af arbejdsgiveren med løn?
Jeg tror lige vi alle skal tænke os om - mere end én gang. Inden længe bliver det nok skattefradragsberettiget at tage på kurophold. Så mangler vi bare et felt på selvangivelsen, hvor der skal stå vægt før kurophold og vægt efter kurophold. Og fedtprocent før og efter. Borgerne kan forlange meget af en velfærdsstat og blive forvænte. Men en dag og den kommer snart, vil vi se, at Velfærdsstaten i form af politikerne også vil forlange noget af borgerne. Så er vi vel næsten lige vidt.
Lars H. Engelbrektsen, ledelseskonsulent, Næstved
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
