JAMMERBUGT: Siden 2016 har bostedet Gården, der hører under den private bostedskæde Hjorthøjgård, kontaktet Nordjyllands Politi 39 gange. Det viser en aktindsigt, som Fagbladet FOA har modtaget fra Nordjyllands Politi. Notater fra opkald og skriftlige henvendelser afslører, at der er flere alvorlige episoder med vold og trusler rettet mod ansatte og andre beboere. Ifølge notaterne bliver politiet kontaktet, fordi flere af beboerne stikker af fra bostedet. Forholdene bekymrer Tea Torbenfeldt Bengtsson, seniorforsker hos Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd:
- Det lyder dybt problematisk. Når samfundet fjerner et barn fra sine forældre, har samfundet også ansvaret for barnets omsorg og udvikling. Derfor er det et dobbelt svigt, når vi så anbringer børnene et sted, hvor de oplever nye overgreb og nye svigt.
Efter en række kritiske historier i pressen er den nu tidligere leder af Hjorthøjgård, Lars Andreasen, stoppet. Fagbladet FOA har fremlagt researchen for Søren Lynge-Stensgaard, der er blevet konstitueret som direktør for bostedskæden. Han kan ikke genkende flere af hændelserne, som politiet har noteret fra Gården. Han gør ligeledes opmærksom på, at beboergruppen på Gården er kompleks, og at det derfor er svært at forhindre, at der kan opstå problemer.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.