dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Handleplan skal rette op på kritiseret botilbud i Hjørring

KORT NYT
17. AUG 2024 13.58

HJØRRING: Sundheds-, Ældre-, og Handicapudvalget i Hjørring Kommune har tilsluttet sig en handleplan, der skal rette op på væsentlige problemer på botilbuddet Aage Holmsvej, som har 48 pladser til udviklingshæmmede borgere. Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Botilbuddet, som er kommunens største, fik i juli kritik af Socialtilsynet bl.a. på grund af beboernes manglende trivsel. Botilbuddet har siden årsskiftet været omdrejningspunkt for demonstrationer, politisk splid og personalesager. Dertil har halvdelen af personalet forladt institutionen over de seneste to år.

Handleplanen indebærer bl.a. tiltag for at forbedre samarbejdet mellem medarbejderne og ledelsen samt bedre samarbejde med de pårørende. Handleplanen vil sikre en bedre planlægning af arbejdstiden, og tilbuddets skærmede afdeling vil blive nedlagt.

SRS

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/handleplan-skal-rette-op-paa-kritiseret-botilbud-i-hjoerring

GDPR