HØJE-TAASTRUP: Et fast team på fire medarbejdere i Høje-Taastrup Kommunes hjemmepleje dækker fra den 1. april ind for planlagt fravær i fire lokale plejegrupper i kommunen. I marts måned var det interne vikarteam på tre, og det er altså nu udvidet, skriver sn.dk.
- Det her er det fedeste tiltag og et godt forsøg på at bringe vores vikartimer ned, for det er ingen hemmelighed, at vi bruger mange penge på vikarer på det her område, siger formand for ældre- og sundhedsudvalget Jeanette Ingemann (K), der er spændt på at se hvilken indvirkning ordningen har på økonomien for området. Socialdemokratiet har tidligere foreslået et internt vikarkorps.
- Nu kan vi bare glæde os over, at det nu sker, siger gruppeformand Peter Faarbæk (S) til avisen, og tilføjer, at der sidste år blev brugt 25 millioner kroner på vikarer på området. Det fleksible team vil i første omgang primært dække ved forventet fravær, det vil sige ved længerevarende sygdom, vakancer eller kursusaktivitet.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.