Hver syvende elev fra specialtilbud får en ungdomsuddannelse

Trods stigende udgifter til specialundervisning har kun 14,6 pct. af de elever, der har modtaget den, taget en ungdomsuddannelse fem år efter, de forlod folkeskolen i 2017. Det viser en ny KL-analyse, offentliggjort i KL's nyhedsbrev Momentum. Til sammenligning har næsten 80 pct. af eleverne fra almenklasserne gennemført en ungdomsuddannelse.

Der er derfor brug for en løsning, når regeringen den kommende tid skal forhandle om fremtidens indretning af folkeskolen, siger formanden for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen:

- Det her er folkeskolens største problem. Samtidig med at langt de fleste elever trives i skolen, så har vi et voksende antal elever, som vi ikke har fundet den gode undervisning til, og som ikke oplever at være en del af skolens og undervisningens fællesskab. Men vi skylder dem og også fremtidens generationer at løse den opgave.

Udgifterne til specialundervisning udgør nu over en fjerdedel (26,6 pct.) af de samlede udgifter til folkeskolen, og de kan stige til knap en tredjedel (32,2 pct.) i 2030, hvis udviklingen fortsætter.

Stigning bekymrer KL

Stadigt flere børn henvises til segregeret specialundervisning, viser analysen, der viser, at 6,5 pct. af eleverne i skoleåret 2022/2023 modtog specialundervisning, mens det for ti år siden i skoleåret 2012/2013 var 5,2 pct. der havde det behov.

- Vi ekskluderer flere og flere børn fra folkeskolen og får ikke sendt dem godt videre i uddannelsessystemet. Samtidig tømmer vi folkeskolen for ressourcer og fællesskab, hvilket gør det sværere og sværere at give tilbud, som flere kan trives i. Den udvikling skal vi have stoppet for at undgå, at problemet bare vokser sig større og større, siger formanden for KL's Børne- og Undervisningsudvalg og borgmester i Herlev Thomas Gyldal Petersen (S).

For at få en bedre inklusion i folkeskolen, bør man se på nogle af de initiativer, der allerede findes. Især de såkaldte mellemformer, der er en mellemting mellem inklusion og den segregerede undervisning, mener forskningschef ved VIA´s Forskningscenter for pædagogik og dannelse Andreas Rasch-Christensen. Han henviser fx til modeller, hvor elever med støtte fra specialuddannet personale inkluderes i den almene undervisning:

- Vi har set, at for eksempel co-teaching og NEST-modellen giver gode resultater. Men fælles for dem og andre metoder er, at de er relativt omkostningstunge og kræver nogle økonomiske muskler. Både fordi de kræver mere personale, og fordi personalet skal have specialpædagogiske kompetencer, siger han.

Forskningschefen peger også på at måden, folkeskolens adgangsprøver er indrettet på, kan være en barriere for elever, der har sociale udfordringer, og at man fx kunne overveje flere praktisk orienterede prøver.

Ny tilgang til undervisningen

Selve tilgangen til undervisningen i folkeskolen har betydning for behovet for specialundervisning, og fokus på mere praktisk læring kan tilgodese den gruppe af elever, der ikke nødvendigvis lærer bedst på den boglige måde, siger lærerforeningens formand Gordon Ørskov Madsen.

- Undervisningen er blevet for stillesiddende og for ensformig, og det går ud over det, der er folkeskolens brede dannelsesopgave, nemlig at eleverne får mulighed for at begribe og forstå verden ud fra forskellige tilgange. For nogle er det at have tingene i hænderne eller ved at være mere aktive. Så vi skal se på en mere varieret undervisning, siger han.

Også KL's udvalgsformand Thomas Gyldal Petersen ser mere praktik i undervisningen som noget, der kan hjælpe inklusionen på vej:

- Det er godt for alle børn at opleve, at de kan skabe noget med hænderne. Det giver dem mulighed for at forstå abstrakte begreber og teorier ved hjælp af konkrete og fysiske oplevelser. Og så understreger den tilgang, at praktiske fag har lige så stor værdi som de akademiske, siger Thomas Gyldal Petersen.

cwa