På trods af en markant overrepræsentation i kontanthjælpssystemet får indvandrere på kontanthjælp mindre aktivering end etniske danskere. Det konkluderer en analyse fra Danmarks Videncenter for Integration.
Det risikerer at betyde, at færre indvandrere kommer i beskæftigelse, end hvis gruppens aktivering var på niveau med etniske danskeres.
Ifølge analysen er det både vestlige og ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp, der får mindre aktivering end etniske danskere.
Kvindelige ikke-vestlige indvandrere får mindst aktivering med en aktiveringsgrad på 11,4 pct. (de er i aktivering 11,4 pct. af tiden). Til sammenligning har etniske danske kvinder på kontanthjælp en aktiveringsgrad på 16,8 pct.
Ikke-vestlige indvandrere får især mindre virksomhedspraktik end etniske danskere på kontanthjælp. Vestlige og ikke-vestlige indvandrere får derimod marginalt mere ordinær uddannelse.
En medvirkende årsag til forskellene kan ifølge videncentret være, at kun 17 pct. af ikke-vestlige indvandrere vurderes jobparate mod 25 pct. af personer med dansk herkomst. Jobparate modtager nemlig oftere en mere aktiv og jobrettet beskæftigelsesindsats.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.