VEJLE: En ny samarbejdsaftale mellem Jobcenter Vejle og psykiatrien skal hjælpe mennesker med psykiske lidelser tættere på arbejdsmarkedet, oplyser Vejle Kommune. Aftalen er kommet i stand på baggrund af et godt samarbejde mellem jobcenteret og psykiatrien, der har en mission om, at borgerne skal opleve en stærkt koordineret indsats.
En af de metoder, der helt konkret vil blive brugt i samarbejdet, kaldes "individuelt planlagt job med støtte" eller blot IPS. Den indebærer, at ledige får tilknyttet en særlig IPS-konsulent, som kan hjælpe med jobsøgningen, og som samtidig skal være i tæt kontakt med den lediges behandler i lokalpsykiatrien.
I disse dage starter endnu et fælles projekt op. Her er formålet at hjælpe PTSD-ramte flygtninge i arbejde. Det toårige projekt bygger på et øget samarbejde mellem psykiatriens Afdeling for Tortur- og Traumeoverlevere samt fem deltagende kommuner, heriblandt Vejle.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.