København vil tvangsflytte 61 beboere fra socialpsykiatrisk botilbud

KØBENHAVN: 61 beboere på det socialpsykiatriske botilbud Thorupgården på Nørrebro i København modtog i foråret en besked, som har vakt usikkerhed blandt flere af beboerne: Senest ved udgangen af 2026 skal de alle være ude af deres boliger.

Det skriver Socialmonitor.

Socialforvaltningen i Københavns Kommune begrunder flytningen af beboerne med, at botilbudspladserne skal omlægges fra at være længerevarende botilbudspladser efter servicelovens paragraf 108 til at være midlertidige botilbudspladser efter paragraf 107.

Men det er ikke en gyldig grund til at flytte beboerne. Det vurderer professor i socialret ved Københavns Universitet og Universitetet i Oslo Kirsten Ketscher.

- Der er ikke noget retsgrundlag for at smide beboerne ud. Der er tale om en klar omgåelse af loven, siger hun til Socialmonitor.

Lektor i socialret ved Aarhus Universitet Eva Naur deler den betragtning:

- De kan ikke bare tvinges til at flytte, medmindre de opfylder betingelserne for det, man kalder ’flytning uden samtykke’ efter servicelovens paragraf 129 og 136. Det er nogle bestemmelser om, at man for eksempel kan flytte folk med demens, udviklingshæmning eller lignende til et andet tilbud. Men det skal skyldes nogle forhold hos borgeren selv – og ikke bare at kommunen har lyst til at omstrukturere, siger hun.

Nødvendigt med en slutdato

Københavns Kommune har længe manglet botilbudspladser til udsatte borgere – særligt de midlertidige pladser. I efteråret 2024 stod 245 borgere med handicap, psykisk sygdom eller hjemløshed ulovligt på venteliste til botilbud i kommunen.

Den ulovlige venteliste har eksisteret i hvert fald siden 2017, og allerede tilbage i 2020 blev det besluttet, at 34 af Thorupgårdens 112 botilbudspladser skulle omlægges fra paragraf 108-pladser til paragraf 107-pladser.

Dengang blev det meldt ud til beboerne, at omlægningen ville ske gradvist i takt med at beboerne for eksempel flyttede på plejehjem eller afgik ved døden.

Men på et stormøde i april 2024 fik beboerne på Thorupgården pludselig en helt anden besked - nemlig at samtlige beboere i længerevarende botilbud skal være flyttet fra Thorupgården senest 31. december 2026, fordi alle Thorupgårdens botilbudspladser skal omlægges til midlertidige pladser.

I et notat fra Socialforvaltningens Borgercenter Voksne fra februar 2024 kan man læse, at Socialforvaltningen 'har fundet det nødvendigt' at indføre en slutdato for omlægningen af Thorupgården til et rent paragraf 107-tilbud, fordi kommunen vurderer, at det ellers ikke er muligt at komme i mål med omlægningen indenfor en kortere årrække. I samme notat lyder det, at en kommune ikke kan træffe afgørelse om, at en borger skal fraflytte et paragraf 108-botilbud uden informeret samtykke fra borgeren.

Kommunen synes dog at have fundet en løsning, som alligevel kan muliggøre flytningen af borgerne – med eller uden samtykke. I notatet lyder det:

- En besluttet slutdato vil betyde, at tilbuddet som paragraf 108-tilbud ophører med at eksistere med virkning fra den fastsatte dato – og det giver mulighed for at opsige eventuelt resterende paragraf 108-borgere, der ikke måtte ønske at fraflytte tilbuddet, med virkning fra ophørsdatoen.

Skal have samtykke

Men den går ikke, understreger de eksperter, Socialmonitor har talt med.

Kommunens plan om at omlægge pladserne er ikke i sig selv ulovlig, hvis det var sket ved naturlig fraflytning. Problemet ligger i, at socialforvaltningen lægger op til at flytte beboerne, uanset om de giver samtykke eller ej.

Beboere på bosteder er ikke omfattet af lejelovens regler, men af serviceloven. Det er de, fordi man har ønsket at give beboere på bosteder en særlig beskyttelse imod opsigelse, da de er i en sårbar situation, forklarer lektor i socialret Eva Naur.

- Når kommunen lægger op til at opsige alle beboere på en given dato, så kortslutter de hele grundlaget for den beboerbeskyttelse, som vi har i serviceloven. Det har man ikke engang haft fantasi til at forestille sig, da man lavede reglerne, siger hun.

Socialmonitor har fremlagt sagen for socialforvaltningen i Københavns Kommune 18. februar og blandt andet spurgt, hvad der giver socialforvaltningen anledning til at tro, at man lovligt kan opsige beboere på paragraf 108-pladser ved at nedlægge et botilbud og genoprette det som rent paragraf 107-tilbud.

Redaktionen har også spurgt, om eksperternes vurdering giver socialforvaltningen anledning til at genoverveje sin afgørelse. Socialforvaltningen har arbejdet på et svar gennem ni dage, men er ikke vendt tilbage ved redaktionens slutning.

lal