dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
DK Debat
Kommuner har udfordringer med vurdering af borgeres hjælperbehov
Det kan være udfordrende for kommunerne at vurdere behovet for støtte til handicaphjælperordningen, viser Ankestyrelseundersøgelse. (Arkivfoto)
Foto: Christian Lindgren, Ritzau Scanpix

Kommuner har udfordringer med vurdering af borgeres hjælperbehov

Fem kommuner har deltaget i Ankestyrelsens nye undersøgelse af kommunernes praksis i sager om hjælperordninger. Udmåling af støttens omfang kan være udfordrende.

Både når det gælder kommunernes bevilling til handicappede borgere, der selv ansætter hjælpere, og når kommunen yder anden borgerstyret personlig assistance (BPA), så kan det være en udfordring for kommunerne at udmåle støttens omfang.

Det viser en undersøgelse, som Ankestyrelsen har lavet via 16 cases i fem kommuner, Aabenraa, Fredericia, Viborg, Odense og Horsens, oplyser styrelsen. Undersøgelsen viser også, at kommunerne vægter borgernes behov for støtte, aktiviteter uden for hjemmet og borgerens arbejdslederevne, når der skal bevilges støtte efter servicelovens § 95 og § 96. 

Kommunerne beskriver, at der er et omfattende behov for hjælp, når en borger har brug for hjælp mange timer i døgnet, mens kompleksiteten i hjælpebehovet ofte viser sig, når borgeren har behov for hjælp til mange og uforudsigelige opgaver i løbet af en dag.

Komplekse afgørelser

Trods faste procedurer i kommunerne i forhold til udmåling og visitation, er der udfordringer. De relaterer sig bl.a. til uenighed med borgeren om de tildelte timer, og at det kan være svært for borgeren at forstå de komplekse afgørelser, der kan være op til 20 sider lange. 

Det komplekse kan bestå i, at støtten er splittet op i fx sundhedsopgaver, personlig og praktisk hjælp og pleje samt socialpædagogisk støtte, hvor det kun er nogle af opgaverne, der er indeholdt i en hjælperordning efter de to paragraffer. Det betyder, at flere myndigheder og fagpersoner er inde over, og det kan være svært for borgere at se logikken i.

De kommunale rådgiver fortæller, at det generelt er en svær opgave at vurdere og udmåle timer til aktiviteter uden for hjemmet, fordi det er svært at vurdere, på hvilket grundlag man kan sige, hvad der er et rimeligt aktivitetsniveau.

Kritik fra organisationer

Rådgiverne i de fem kommuner, der har deltaget i undersøgelsen, fortæller, at de gør brug af statistik fra Danmarks Statistik, Rockwoolfonden og Bolius til at vurdere, hvor mange timer, der kan bevilges til borgeres aktivitet. Her undersøger de ud fra det gennemsnitlige aktivitetsniveau for danskere i samme aldersgruppe og familiesituation. 

De normalitetsvurderinger af borgeres aktivitetsniveau bliver i undersøgelsen kritiseret af repræsentanter fra danske interesseorganisationer på handicapområdet. De påpeger, at man ikke kan sammenligne aktivitetsniveauet hos borgere med handicap med borgere uden handicap, da der ofte kan være særlige behov forbundet med et handicap, som en gennemsnitlig borger ikke oplever - og det er heller ikke tanken med udmålingen for en BPA-ordning.

Ankestyrelsen bemærker, at kommunen godt kan inddrage statistikker som en del af deres vurdering, men at kommunen også skal foretage en konkret og individuel vurdering af borgers behov for ledsagelse og deltagelse i aktiviteter.

De interesseorganisationer, der via repræsentanter har deltaget i interviewundersøgelsen, er Dansk Handicap Forbund, LOBPA, Muskelsvindfonden og CP Danmark.

Undersøgelsen der er bestilt af Social-, Bolig- og Ældreministeriet kan ses via linket til Ankestyrelsen her.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.