Kommunerne har brug for støtte til at sikre gode bortadoptioner

Statsminister Mette Frederiksens (S) ønske i nytårstalen om at flere udsatte børn skal bortadopteres, har fået blandet modtagelser fra fagfolk og støttepartierne. Statsministeren opfordrede til, at 'lægge berøringsangsten væk' for at sikre, at børn vokser op med tryghed, kærlighed og stabilitet. 

- Derfor bør flere udsatte børn også bortadopteres. Så de får en reel ny start, sagde Mette Frederiksen i sin tale. 

Formand for foreningen for anbragte børn De Anbragtes Vilkår David Adrian Pedersen er positiv over opmærksomheden, men mener, at den er i den forkerte retning. 

- Vi er grundlæggende positive over, at Mette Frederiksen brugte så meget tid på anbragte børn og unge, men et direkte mål for flere anbringelser og tvangsbortadoptioner er den forkerte vej at gå. Man skulle i stedet have et mål om at gøre anbringelsen bedre og sikre et godt børneliv, få en bedre proces for sagsbehandlingen og arbejde for at anbringe på det rette tidspunkt og på det rigtige sted. Det er en for enkel løsning at sætte måltal, og det løser ikke problemet, siger David Adrian Pedersen til Politiken.

Hos støttepartierne SF og Enhedslisten får talen også en lunken modtagelse:

- Jeg har ikke noget imod håndfaste midler. Jeg har noget imod, at man ikke tænker sig om i forhold til, hvad det er for nogle håndfaste midler, man skal bruge. For det kunne jo også være, at kommunerne havde ressourcer til at følge op på de underretninger, de får om børn. Den lette løsning er selvfølgelig bare at sige 'tvangsanbringelse', men den er dyr, siger Pia Olsen Dyhr (SF) til Berlingske.

- De udfordringer og alle de svigt, barnet har været udsat for, følger med. Derfor er der brug for, at der bliver set på et mere helhedsorienteret billede i forhold til barnet, og det kræver altså, at der er flere ressourcer – også i kommunerne - til at socialrådgiverne har det rigtige kendskab til familierne og det enkelte barn og sikre, at man får en mere helhedsorienteret indsats for at hjælpe børnene, siger Peder Hvelplund (EL) til TV2 Nord.

Brug for økonomisk hjælp
For at ambitionen om at flere bortadoptioner skal gennemføres med succes, kræver det, at kommunerne får økonomisk støtte.  

- Vi har et system, hvor det i mange kommuner i for høj grad er økonomien, der bestemmer, om børnene bliver anbragt. Og det er katastrofalt for børnene, siger formand for Socialpædagogerne Benny Andersen til DR.

Hos Dansk Socialrådgiverforening mener man ligeledes, at det ikke er nok at fokusere på at bortadoptere, men at der er brug for et bredere fokus og støtte, ligesom det er nødvendigt med opkvalificering af fagpersonale.

Lignende opfordring kommer fra formand for Foreningen af Døgn  og Dagtilbud Søren Skjødt.

- Vi skal støtte kommunerne i nogle af de her komplekse og dyre sager. Både fagligt og økonomisk. Så det bliver en rent faglig beslutning, uden skelen til økonomien og kommunekassen, siger han til DR. 

Gennemgang af processen først
Processen med at gennemføre bortadoptioner er dog problematisk og i risiko for fejl og omkring halvdelen af de akutte tvangsanbringelser omstødes hos Ankestyrelsen efterfølgende. Den juridiske tænketank Justitia gennemførte i 2018 en større rapport på området. 

Her kritiserede man beslutningsprocessen ved akutte tvangsanbringelser. Her er det formanden for Børne- og Unge Udvalget, som alene står med den foreløbige beslutning om at tvangsanbringe eller ej, men som ikke nødvendigvis har nogen socialfaglig kompetence til at træffe beslutningen, påpeger vicedirektør i Justitia Birgitte Eiriksson overfor Politiken. 

- Det, som jeg synes er problematisk, er, hvis man ændrer praksis uden at sørge for, at processen er omgærdet af den tilstrækkelige retssikkerhed. For som det er i dag, kan vi se, at retssikkerheden i hele den her proces ikke er god nok, siger hun til avisen.