Landsretten: Hjørring skal ikke betale erstatning til borger

I september kom byretten frem til samme afgørelse, men kvinden ankede dommen, som nu er stadfæstet i landsretten.
15. MAJ 2026 12.58

HJØRRING: En kvinde, der har sagsøgt Hjørring Kommune for i hendes barndom at have udsat hende for umenneskelig eller nedværdigende behandling, har ikke ret til erstatning. Det har Landsretten endeligt afgjort tirsdag, skriver TV2 Nord.

Byretten kom i september frem til samme afgørelse, men her ankede kvinden dommen. I en TV2-dokumentar har kvinden fortalt om en opvækst med forældre, som havde et massivt alkohol- og stofmisbrug. Hun har kritiseret, at kommunen kom på talrige besøg i hjemmet i hendes opvækst, men at de aldrig talte med pigen selv. 

Retten finder det dog ikke bevist, at forholdene i hendes opvækst var så alvorlige, at de kan karakteriseres som umenneskelig eller nedværdigende behandling efter menneskerettighedskonventionen.

Rasmus Kjeldahl, der er direktør i Børns Vilkår, er ærgerlig over Landsrettens afgørelse, siger han til TV2 Nord. Ifølge Rasmus Kjeldahl står børn eller andre, som sagsøger en kommune svagt, da man ikke har de samme ressourcer til rådighed som kommunerne.

Hjørrings borgmester Søren Smalbro (V) har ligeledes fremhævet netop den udfordring. Tidligere på året gjorde han det klart, at retssagerne også er en bekostelig affære for kommunerne.

På baggrund af sagen foreslog Børns Vilkår tidligere på året, at retssagerne skiftes ud med et erstatningsnævn, så borgeren og den implicerede kommune kan mødes på neutral grund. Søren Smalbro har bakket op om ideen.

lal

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/landsretten-hjoerring-skal-ikke-betale-erstatning-til-borger

GDPR