
SYDDANMARK: Det holder ikke at lukke skadestuen ned på grund af bandekonflikter. Det siger Carl Holst (V), der er formand for Region Syddanmark. Odense Universitetshospital overvejer at indføre et system, der skal lukke skadestuen ned, når der ankommer sårede fra bandemiljøet, ligesom det skete mandag nat.
Der var skadestuen på OUH nødt til at låse dørene i to timer, fordi 60-70 unge mænd forsøgte at trænge ind for at få fat på et skudoffer, der tidligere var ankommet til skadestuen. Imens måtte alle andre patienter køre til skadestuen i Svendborg eller i Kolding. OUH overvejer nu at gøre lukningerne til en permanent mulighed, men det holder ikke, siger Carl Holst:
- Vi kan til nøds acceptere at gå i banken, og så er der et skilt, hvor der står: Lukket pga. røveri. Men vi vil ikke have et sundhedsvæsen og et samfund, hvor der står på døren: Lukket pga. skudoffer pga. bandekrig og ballademagere.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.