dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Oprettet som sag om drabsforsøg:
Midaldrende kvinde fængslet i plejehjemssag fra Randers

KORT NYT
3. MAJ 2022 14.09

RANDERS: Østjyllands Politi har siden midten af marts været uhyre sparsom med oplysninger om en efterforskning vedrørende Plejecenter Tirsdalen i Randers. Ritzau har nu erfaret, at det er en midaldrende kvinde omkring de 60, som siden midt i marts har siddet fængslet i sagen. Den præcise alder må ikke offentliggøres, da der er navneforbud.

Ifølge lokale medier skulle sagen blandt andet dreje sig om nogle mistænkelige indlæggelser, som er sket fra plejecenteret. Det har politiet dog hverken villet be- eller afkræfte.

Selv om sigtelsen i sagen holdes hemmelig, er det dog allerede kendt, at politiet har oprettet sagen som en sag om forsøg på manddrab. Det har Randers Amtsavis skrevet på baggrund af politiets journalnummer, og Ritzau har fået bekræftet, at nummeret peger på drabsforsøg. At sagen er oprettet som en sag om drabsforsøg udelukker ikke, at den handler om noget andet, da der kan være rejst sigtelse for noget helt andet, eller da der kan være rejst yderligere sigtelse. Dette er foreløbig uvist.

Ritzau

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/midaldrende-kvinde-faengslet-i-plejehjemssag-fra-randers

GDPR