dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi
(Foto: Erik Kragh, Polfoto)

Midlertidige flygtninge­boliger bliver permanente

Otte-ti kollegieværelser, der egentlig var beregnet som midlertidigt flygtningelogi, har nu været beboet i mere end tre år til billig leje
19. AUG 2015 9.30

NÆSTVED: Næstved er presset, når det gælder flygtningeboliger - både midlertidige og permanente. Boligmangelen betyder bl.a., at flygtninge, der efter Integrationsloven 'snarest muligt' skulle have haft tilbud om en permanent bolig, efter tre år stadig bor i de midlertidige. Og nu arbejder kommunen på at konvertere flere midlertidige boliger til permanente.

Den reducerede integrationsydelse, som ser ud til at blive vedtaget snarest, lægger nemlig op til, at f.eks. kollegieboliger, der for tre år siden blev ansat som midlertidige løsninger, nu omtales som det, der faktisk er økonomisk realistisk at bo i som enlig flygtning, der er på offentlig ydelse.

Chefkonsulent i KL, Birger Mortensen, beskriver over for dknyt, at der er store forskelle på området rundt om i landet:
- Tidligere var det i bl.a. jyske kommuner ikke usædvanligt at se, at kommuner kunne tilbyde egnede permanente boliger fra dag et. Men nu ser vi i højere grad, at flygtninge bor under midlertidige forhold i længere og længere perioder.

'Snarest muligt'
I Integrationsloven står, at kommunerne snarest muligt, efter at ansvaret for en flygtning er overgået til kommunalbestyrelsen, skal anvise en permanent bolig. Tolkningen af begrebet 'snarest muligt' er ikke fastsat i loven. Og nu oplever kommuner, der er pressede af mange nyankomne flygtninge, at de ikke er i stand til at finde tilstrækkeligt med permanente boliger, så tiden i det, der var tænkt som en midlertidig ordning, bliver længere og længere.

Roskilde er en af de sjællandske komuner med stor pres på bolig-situationen, og herfra melder vicedirektør for Social og Integration, Henrik Abildtrup, at der endnu ikke er flygtninge, der har boet midlertidigt i hele integrationsperioden, men at det meget muligt kan blive tilfældet inden længe.

Her har kommunen fået en streg i regningen, idet regeringen sagde nej til at bruge 150 kaserne-pladser til formålet - med begrundelsen for megen støj fra en nærliggende lufthavn.

De midlertidige er billige

I Næstved er der p.t. otte-ti kollegieværelser, der beboes af enlige flygtninge, der nu har boet der i mere end i de tre år, integrationsperioden varer. Og det altså uden at det er lykkedes for dem at finde eller få tilbudt en permanent bolig.

- Vi er den kommune på Sjælland, der for tiden modtager flest flygtninge, og vi har nu oparbejdet 200 midlertidige boliger i pavilloner, gamle ældreboliger og kollegier, oplyser faglig leder Rebecca Helqvist til dknyt.

- Og så har vi altså en otte-ti kollegieværelser som midlertidige boliger, hvor beboerne er ude over integrationsperioden og dermed kunne forlade kommunen, hvis de ønskede.

Sagen er samtidig den, at mens i Næstved som over hele landet volder kvaler at finde tilstrækkeligt billige permanente boliger til flygtninge på offentlige ydelser, så er der et økonomisk loft over, hvor meget de midlertidige boliger må koste - for enlige 2.122 kr. om måneden. De er altså relativt billige at bo i. Det kan dog meget vel få en ende.

Næstved Kommune arbejder p.t. som en af måderne at skaffe permanente boliger nu også på at gøre de midlertidige kollegieværelser til permanente - med eventuel højere pris til følge.

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/midlertidige-flygtninge-shy-boliger-bliver-permanente

GDPR