Minister: “Jeg har stor forståelse for, at bandekriminelle er en stor udfordring for nogle kommuner"

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) understreger, at regeringen “hilser alle input velkommen”. 

Sådan lyder ministerens svar til et forslag om en støtteordning til mindre kommuner, som oplever en stigning i antallet af bandekriminelle borgere.

Ministeren varsler samtidig, at regeringen vil præsentere flere initiativer, som bl.a. skal hjælpe på kommunernes udfordringer med bandekriminelle, senere på året.

Forslaget om en støtteordning kommer fra Søren Friis Trebbien, som sidder i Det Kriminalpræventive Råd for KL, og på baggrund af situationen i Kerteminde Kommune, hvor man er gået fra tre borgere på dens Al Capone-liste i 2021 til 17 borgere i 2025. 

I den sammenhæng har Kertemindes borgmester, Kasper Ejsing Olesen (S), tidligere udtalt en bekymring for, at dømte kriminelle vil flytte til Kerteminde Kommune fra Odense, efter en højesteretsdom fra oktober sidste år stadfæstede, at ni odenseanske bandemedlemmer i fem år fra løsladelse har forbud mod at opholde sig i hele Odense Kommune. 

Han frygter, at det vil koste kommunen dyrt:

- Vi har alle sammen hørt om, hvor dyrt det har været for Odense. De er 210.000 til at dele regningen, vi er kun 24.000 til at dele den, har Kasper Ejsing Olesen udtalt til TV2 Fyn.

Justitsministeren tager Kertemindes bekymring alvorligt, fortæller han og ministeren er ikke bleg for at kalde bandekriminelle “en pestilens for samfundet” og understreger, at de “skal bekæmpes i hele landet”.

- Jeg har stor forståelse for, at bandekriminelle er en stor udfordring for nogle kommuner at håndtere, og derfor har jeg selv været i Kerteminde og en række andre byer for at høre om deres udfordringer med bandekriminelle og det arbejde, som kommunerne og politiet har sat i gang, siger Peter Hummelgaard.

Flere nye initiativer på vej

En rundspørge foretaget af DK Nyt og Kommunen.dk, som 50 kommuner er vendt tilbage på, viser, at flere kommuner oplever en stigning i antallet af bandekriminelle borgere. Heriblandt Kerteminde Kommune, hvor man er gået fra tre borgere på dens Al Capone-liste i 2021 til 17 borgere i 2025.

Siden Bandepakke 3 blev indført i 2018 har landets kommuner haft mulighed for at deltage i et samarbejde med politiet og Skat mod organiserede kriminelle. Et samarbejde, der forsøger at ramme bandemedlemmerne økonomisk. Det kaldes i folkemunde Al Capone-samarbejdet.

Justitsministeren fremhæver Al Capone-samarbejdet som en vigtig del af regeringens løsning på kommunernes udfordringer med bandekriminelle:

- Skiftende regeringer har haft stort fokus på at komme bandernes uvæsen til livs, senest med bandepakke 4, som trådte i kraft sidste år, hvor vi gav myndighederne en lang række værktøjer til at bekæmpe bandekriminalitet, siger han og fortsætter: 

- Derudover er Justitsministeriet i gang med at se på, hvordan vi kan sætte ind over for kriminelle familier, hvor kriminaliteten går i arv fra generation til generation, og jeg forventer, at vi kan præsentere flere initiativer senere på året, lyder svaret fra Peter Hummelgaard.

Trods regeringens fokus på Al Capone-samarbejdet, så fylder det meget lidt i kommunernes kontrolindsats med sociale ydelser. I 2021 modtog kommunerne 164 sager i forbindelse med Al Capone-samarbejdet. I 2022 modtog kommunerne 96 sager og i 2023 røg omfanget af sager ned på 57. Det fremgår af KL’s årlige effektmåling af kommunernes kontrolindsats. Hvor mange sager kommunerne modtog i 2024 er endnu ikke offentliggjort.

De 57 sager i 2023 udgjorde tæt på nul procent af de knap 22.000 sager, som kommunerne modtog i alt i forbindelse med kontrolindsatsen. Alligevel medførte de 57 sager kommunerne en besparelse på mere end en mio. kr.