dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
DK Debat

Ministerium vil vide, om hjemløse-penge er brugt til kommunal løn

KORT NYT14. MAR 2023 13.54

KØBENHAVN: Socialministeriet har nu bedt Københavns Kommune forklare sig i sagen, hvor løn til nogle af kommunens ansatte er blevet betalt af det private Mændenes Hjem på Vesterbro, hvorved en del af udgiften er blevet refunderet af staten samt indregnet i taksten til borgernes hjemkommuner. Det skriver Altinget på basis af en aktindsigt.

Socialstyrelsen har tidligere kritiseret manøvren og truede i september med at lukke herberget, hvis ikke der kom styr på tingene. Kommunen har modsat afvist, at modellen med at indregne lønudgifter til bl.a. sygeplejersker og borgerrådgivere er i strid med reglerne. Ifølge Altinget risikerer kommunen at skulle tilbagebetale millioner af kroner til staten.

Socialforvaltningen oplyser, at man er i dialog med Socialtilsynet og i gang med at lave en redegørelse til ministeriet. Økonomiprofessor Per Nikolaj Bukh kalder det bemærkelsesværdigt, at ministeriet går ind i sagen. "Det fortæller mig, at man helt principielt gerne vil have afklaret, om Københavns Kommune foretager sig noget ulovligt her," siger han til mediet.

ak

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.