dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Næstved nu klar med budgettjek til alle

Økonomisk rådgivning aktuel, når kontanthjælpsreformen nu slår igennem, og den daglige økonomi bliver en større udfordring for mange
29. JAN 2014 11.49

NÆSTVED: Kan telefonregningen halveres? Er der mulighed for at søge boligstøtte? Og kan der spares noget ved at planlægge ugens indkøb bedre? Det er nogle af de spørgsmål, Budgettjek i Næstved Kommune kan hjælpe med at give et overblik over. Den nyoprettede enhed er særligt målrettet borgere, der får færre penge til rådighed, når den nye kontanthjælpsreform træder i kraft.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at en del af vores borgere skal til at spænde livremmen ind, nu hvor regeringens nye kontanthjælpsreform er trådt i kraft. Vi har fuld forståelse for, at det kan være en udfordring, og vi vil gerne gøre vores for at hjælpe borgerne med at tilpasse sig situationen. Derfor har vi oprettet Budgettjek, der skal hjælpe borgerne med at få pengene til at slå til, siger arbejdsmarkedschef Kim Them Serup.

Bare lidt luft
Næstved er en af de første kommuner, der har oprettet en økonomisk rådgivningsenhed målrettet kontanthjælpsmodtagere. Tilbuddet om at få budgettet gået igennem af en uafhængig rådgiver er frivilligt, og borgerne behøver ikke booke tid, men kan blot møde op i Jobbutikken.

Helt konkret kan rådgiverteamet tilbyde at gå borgerens budget igennem for at se, hvilke poster der kan justeres på for at få privatøkonomien til at hænge sammen. I samme ombæring kan de tjekke, om borgerne f.eks. er opmærksomme på mulighederne for at søge boligstøtte, børneydelse eller andre tilskud.

- Det gælder om at få lagt budgettet på bordet og se, om vi kan finde bare en lille smule luft et sted. Nogle betaler stadig til gamle forsikringer, andre har glemt at ændre forskudsopgørelsen. Man kan også tit være heldig at få presset prisen på sit internet- og mobilabonnement, hvis man lige går en tur omkring butikken og lufter konkurrentens tilbud. Hvis bare vi kan finde 100 kr. ekstra om måneden, vil det jo være godt, siger Anne-Mette List Wehnert, der er underviser på Susågården og en del af rådgiverteamet.

Tilbuddet henvender sig fortrinsvis til borgere, der modtager kontanthjælp, men øvrige borgere er også velkomne.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/naestved-nu-klar-med-budgettjek-til-alle

GDPR