
Fra 15. april kan ledige igen komme i fx virksomhedspraktik og løntilskudsjob. Kommunerne kan også give tilbud om nytteindsats, vejledning og opkvalificering med fysisk fremmøde til ledige, som er i særlig risiko for at miste kontakten med arbejdsmarkedet. Det oplyser Beskæftigelsesministeriet.
Det vil ikke længere være frivilligt for borgeren at tage imod det konkrete tilbud. Sagsbehandleren skal dog konkret vurdere, om tilbuddet er det rigtige for borgere i risikogruppen for covid-19 eller med pårørende i risikogruppen.
Kadence kan fraviges
Der vil fortsat være en fravigelse af reglerne om kadencer for, hvornår der skal gives tilbud. Kommunerne er således ikke forpligtiget til at give ledige tilbud på bestemte tidspunkter, understreger ministeriet.
Genåbningen af beskæftigelsesindsatsen kommer i forlængelse af rammeaftalen om genåbning, der blev indgået før påske af et bredt flertal i Folketinget.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) glæder sig over, at der skridt for skridt vendes tilbage til normale tilstande.
- Begrænsningerne i indsatsen har været nødvendige af sundhedsmæssige årsager, men det er godt, at ledige nu kan komme tilbage i virksomhedsrettede tilbud, som vi ved har en god effekt, siger han.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.